Topkamp i Badmintonligaen: Doublespiller stjal rampelyset i ny flot VEB-sejr

Lea Palermo.

Topkamp i Badmintonligaen: Doublespiller stjal rampelyset i ny flot VEB-sejr

23. september 2026 - kl. 7:39 - af

Vendsyssel Elite Badminton vandt tirsdag aften 7-2 ude over Solrød Strand i sæsonens første topkamp i Badmintonligaen. Lea Palermo leveredes aftenens mest bemærkelsesværdige resultat. Doublespilleren vandt 15/8, 15/10 i 2. damesingle.

Beiwen Zhang blev skadet i lørdags i en ligakamp i Frankrig, og VEB disponerede ikke over Neslihan Arin i Solrød. Det betød, at Lea Palermo, som normalt spiller mixed- og damedouble, måtte på banen i 2. damesingle.

Med al respekt for franskmandens kvaliteter var det en kamp, som VEB på forhånd havde afskrevet, men Lea Palermo gik på banen med en optimistisk indstilling.

– Jeg giver det et skud, sagde hun – og vandt 15/8, 15/10 over Sophia Loudrup.

VEB-lejren troede ikke deres egne øjne, men den var god nok. Lea Palermo bragte med sejren gæsterne foran med 6-2, og Filip Karlborg/Mathias Christiansen lukkede og slukkede med en sejr i 2. herredouble. Dermed vandt VEB 7-2.

– Outstanding, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen om præstationen i Solrød.

Det begyndte ellers skidt med nederlag i to mixeddoubler, men herefter hentede VEB syv sejre på stribe – seks af dem blev vundet i to sæt. Kun Magnus Johannesen, som sæsondebuterede efter en skadesperiode, måtte ud i tre sæt i 1. herresingle.

Se alle resultater her.

VEB topper Badmintonligaen med 30 point foran Gentofte, der har 26 point. Solrød er på tredjepladsen med 20 point. På torsdag 24. september mødes VEB og Gentofte i Arena Nord i Frederikshavn. Der er kampstart kl. 18.30.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Topkamp i Badmintonligaen: Doublespiller stjal rampelyset i ny flot VEB-sejr' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger