Foto: Christoffer Brekne.
Teater “Med tiden” for 3-6-årige børn
7. oktober 2026 - kl. 7:24 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
“Med tiden” er titlen på et teaterstykke, som inden længe tilbydes børn i alderen 3-6 år.
Der er tale om en visuel og poetisk fortælling om omsorg, fællesskab og den stærke kraft, der opstår, når noget får lov at gro.
En dag modtager to træpassere et lille frø, som de skal plante, nusse og pleje, mens det gror. Men det er ingen nem opgave at passe noget så skrøbeligt og nyt.
Handlingen er centreret omkring et højt og forunderligt møbelkabinet i træ, der gemmer på et utal af kroge, skuffer og skabe, hvis funktioner passer lige ind i mange af hverdagens gøremål og på samme tid tilfører elementer af magi.
Der er gratis entre. Billetter til børn og voksne kan fås via www.bibl.frederikshavn.dk. Der er ikke adgang for børn under 3 år.
Den 27. oktober opføres stykket to gange i Manegen i Sæby (kl. 10 og kl. 11,30).
Dernæst på Kappelborg i Skagen den 28. oktober kl. 10 og kl. 11,30.
Der sluttes af i Maskinhallen i Skolegade i Frederikshavn den 29. oktober kl. 10 og 11,30.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.












.gif)




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Teater “Med tiden” for 3-6-årige børn' til en bekendt