8. klasse på Brovandeskolen er klar til at sælge lodsedler fra i morgen. Der er fire elever fraværende på billedet.
Nu starter salget!
9. oktober 2026 - kl. 6:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er igen blevet tid til Lions Club Skagens traditionsrige julelotteri, og i år er det eleverne i 8. klasse på Brovandeskolen, der får en særlig rolle i lotteriet.
Eleverne skal stå for salget af 21.900 af de i alt 40.000 lodsedler, som er trykt til årets lotteri. Hvis det lykkes klassen at få solgt alle sedlerne, venter der 12.000 kroner til klassekassen.
Pengene skal bruges til klassens projektrejse i september 2027. Hvor turen skal gå hen, er endnu ikke besluttet, men eleverne har dermed et godt incitament til at få så mange lodsedler som muligt ud at leve.
Prisen på en lodseddel er igen i år 3 kroner.
Lions Club Skagens julelotteri er samtidig en vigtig indtægtskilde til klubbens lokale hjælpearbejde. Sidste års lotteri gav et overskud på omkring 80.000 kroner, som ubeskåret gik til Lions’ hjælpearbejde. Også i år håber klubben på et flot resultat, så der fortsat kan deles penge ud til gode formål i lokalområdet.
Ud over eleverne fra Brovandeskolen kan lodsedlerne købes hos flere lokale forretninger:
- Super Brugsen, Sct. Laurentiivej 28
- Spar, Skagavej 104
- Meny, Doggerbanke 2
- Rosenhaven, Sct. Laurentiivej 59
- Sport24, Sct. Laurentiivej 38
- Kop & Kande, Sct. Laurentiivej 59
- Expert & Punkt1, Skagensvej 36, 9982 Aalbæk
Bortlodningen finder sted fra 10. oktober til 8. november 2026.
Gevinsterne kan allerede nu ses på Lions Club Skagens hjemmeside, og bliver opdateret løbende.
Udtrækningen finder sted hver dag fra 1 – 24 december, og kan ses her på siden.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






.gif)










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nu starter salget!' til en bekendt