Brand på fiskefartøj på Karstensens Skibsværft

Brand på fiskefartøj på Karstensens Skibsværft

9. oktober 2026 - kl. 8:49 - af

Ved 03.30-tiden i nat udbrød der brand på fiskefartøjet Bela Marie, der lå ved kaj på Karstensens Skibsværft i forbindelse med en renovering.

Branden medførte, at strømmen gik på skibet, hvilket udløste en alarm. Alarmen vækkede skibsføreren, der bor om bord, og han slog herefter alarm og forsøgte selv at slukke branden, indtil de lokale deltidsbrandmænd ankom og overtog slukningsarbejdet.

Branden blev slukket, og brandfolkene forlod efterfølgende værftet. Ved 06.30-tiden måtte de dog vende tilbage, da der igen opstod røgudvikling fra noget isoleringsmateriale.

Brandfolkene fik styr på røgudviklingen og kunne derefter forlade stedet igen.

Branden startede i skibets teknikrum og spredte sig efterfølgende til både maskinrummet og styrhuset.

Skibsføreren blev tilset på stedet og efterfølgende kørt til Hjørring Sygehus til observation.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Brand på fiskefartøj på Karstensens Skibsværft' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger