Sikker sejr trods skade

Sikker sejr trods skade

17. oktober 2026 - kl. 7:48 - af

En skade undervejs i kampen til Emil Lilleøre slog ikke Skagen/Frederikshavn ud af kurs i topkampen i Elitedivisionen i padel. Skagen/Frederikshavn vandt 5-1 over Pakhus 77 i et tætpakket Skagen Padelcenter.

Sejren betyder, at Skagen/Frederikshavn er snublende tæt på at vinde grundspillet i Elitedivision Vest. Det giver både hjemmebanefordel i DM-semifinalen og i DM-finalen – hvis selvfølgelig semifinalen vindes.

– Vores altoverskyggende mål i denne sæson er at stå i en DM-finale lørdag 12. december i Padel 99, og sejren over Pakhus 77 var første skridt på vejen, siger sportschef Allan Kolbro Nielsen.

Hjemmeholdet fik ellers en forskrækkelse tidligt i fredagens kamp, da Emil Lilleøre pådrog sig en skade på inderlåret. Sammen med Malthe Nielsen vandt han 7/6 i første sæt. I andet sæt overlevede parret en sætbold, inden de vandt sættet 7/5.

Emil Lilleøre forsøgte at spille med Pablo Figueroa i anden runde, men opgav efter få bolde. Det fik dog ikke den store betydning, da Skagen/Frederikshavn vandt alle andre kampe. Dermed endte topopgøret 5-1 til Skagen/Frederikshavn.

– Normalt er vi altid syv-otte spillere til kampene, men forskellige omstændigheder gjorde, at vi kun disponerede over seks spillere. Emil var derfor nødt til at spille anden runde, men det var hele umuligt for ham at gennemføre kampen, fortæller Allan Kolbro Nielsen.

Med sejren kan Skagen/Frederikshavn tåle at tabe 1-5 i den sidste kamp i grundspillet fredag 30. oktober i Padel 99 mod Padelton Hørning.

– Vi taber ikke. Vi skal slutte grundspillet som ubesejret, pointerer Allan Kolbro Nielsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sikker sejr trods skade' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger