Krisecenter søger flere frivillige

Krisecenter søger flere frivillige

22. oktober 2026 - kl. 4:52 - af

Har du lidt tid og overskud at dele med andre? Frederikshavn Krisecenter mangler frivillige krisevagter, som kan være med til at skabe tryghed og nærvær for kvinder og børn i en svær periode af deres liv.

rederikshavn Krisecenter har i mere end 40 år haft frivillige som en vigtig del af hverdagen. Nu er der brug for flere hænder til at indgå i ordningen som frivillig krisevagt.

De frivillige krisevagter dækker timerne fra kl. 19-07 i hverdagene og i weekender samt på helligdage. Som frivillig krisevagt har man altid en bagvagt man kan ringe til, og som kan komme hvis der er brug for det.

Opgaverne er enkle, men betydningsfulde: At være til stede for husets kvinder og børn, tage telefonen, åbne døren for besøgende og bidrage til en tryg og hyggelig stemning.

– De frivillige er med til at gøre en stor forskel for de kvinder og børn, som opholder sig hos os. Det handler ikke om at være ekspert eller professionel rådgiver. Det handler om at være et nærværende menneske, som har lyst til at bruge lidt af sin tid på andre, siger afdelingsleder Inge Bergstedt.

Krisecentret lægger vægt på, at både beboere, ansatte og frivillige skal opleve huset som et varmt og trygt sted at være.

Som noget nyt er krisecentret også åbent for, at mænd kan blive en del af gruppen af frivillige.

– Vi ønsker en bred og mangfoldig gruppe af frivillige. Derfor håber vi også at høre fra mænd, som har lyst til at bidrage. Forskellige mennesker bringer forskellige perspektiver og styrker med ind i fællesskabet, siger Inge Bergstedt.

Alle nye frivillige bliver inviteret til et introduktionsmøde, hvor de får mulighed for at se huset og høre mere om opgaverne. Derudover bliver man oplært ved at følge erfarne frivillige, inden man får egne vagter.

Interesserede kan kontakte afdelingsleder Inge Bergstedt på telefon 51 34 42 21 eller mail inbn@frederikshavn.dk.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Krisecenter søger flere frivillige' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger