EDC Poul Erik Bech Skagen.
Opsparing og overblik: Unge går velforberedt på boligjagt
11. november 2026 - kl. 5:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
De har sparet op, de har styr på økonomien og de ved, hvad de leder efter. 93 procent af boligkøbere under 35 år går på boligjagt med en opsparing, der som minimum dækker udbetalingen til en ny bolig, mens omkring 86 procent allerede er forhåndsgodkendt af banken – eller er i gang med det.
Det viser en undersøgelse blandt omkring 1.600 personer i EDCs køberkartotek i september 2026.
”For mange begynder boligjagten med at studere ejendomsmæglernes udbud på nettet, hvilket også er en god metode til at spore sig ind på, hvad man egentlig drømmer om. Men når den rigtige bolig viser sig, er det en god idé at være godt forberedt, for drømmeboligen kommer sjældent med et varsel. Det er ikke et krav at være forhåndsgodkendt af banken, før man går på boligjagt. Men et godt overblik over økonomi og boligønsker kan gøre det lettere at træffe en beslutning, når den helt rigtige bolig dukker op”, siger Jan Nordmann, cheføkonom i EDC.
Undersøgelsen dokumenterer også, hvorfor det er vigtigt at have gjort sit hjemmearbejde, inden boligjagten sættes ind. Omkring halvdelen af respondenterne har nemlig oplevet, at de forelskede sig i en bolig, men at den desværre blev solgt til anden side, før de fik skrevet under.
Det er dog ikke kun økonomien, som de unge har styr på. For mange boligkøbere handler forberedelserne ikke kun om de fire vægge og et tag over hovedet, men også om at finde det rigtige område og få hverdagen til at fungere.
”Vi møder flere boligkøbere, der har undersøgt alt fra område og transport til indkøb, skoler og daginstitutioner, og som samtidig har godt styr på økonomien. Det betyder, at fremvisningerne og vores rådgivning bliver mere målrettet, og når de først finder den rette bolig, kan beslutningen gå overraskende hurtigt,” siger Martin Elboe, ejendomsmægler hos EDC Galten, der har et godt råd til dig som boligkøber:
”Kom ud og se så mange boliger som muligt. Jo flere boliger du oplever i virkeligheden, desto skarpere bliver du på, hvad der føles som det rigtige hjem for dig”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





.gif)











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Opsparing og overblik: Unge går velforberedt på boligjagt' til en bekendt