
Skagen vinder 4x100m medley i tiden 05:20.89 (fra venstre: Benjamin Jørgensen, Thomas Gosvig, Karoline Nielsen, Ida Mikkelsen)
Succesrigt pokalstævne i Frederikshavn
9. april 2013 - kl. 8:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Svømmeklubs førstehold har endnu engang været ude og vise fanen, denne gang til Frederikshavn FI Svømnings Pokal Cup 2013. I 31 discipliner lykkedes det Skagen at skrabe en masse flotte personlige rekorder sammen og ikke mindre end 9 discipliner blev det en skagbo, der løb af med pokalen. Holdet bestod af 14 friske svømmere, der var klar til at tage kampen op mod konkurrenterne fra S68 Hjørring, Søhesten Hjallerup, Frederikshavn FI, Koldkær Hals og Aabybro. I alt blev det til 27 medaljer fordelt således: 10 bronze, 8 sølv og 9 guld.
Pokalvindere fra Skagen 2013:
Ida Mikkelsen i 200m frisvømning damer
Benjamin Jørgensen i 200m frisvømning herrer
Anne-Kathrine Sørensen i 50m brystsvømning piger
Thomas Gosvig i 200m brystsvømning herrer
Ida Mikkelsen i 100m frisvømning damer
Benjamin Jørgensen i 100m frisvømning herrer
Maria Ottesen i 50m frisvømning piger
Maria Ottesen i 100m frisvømning piger
Idas Army, bestående af i rygsvømning Benjamin Jørgensen, i brystsvømning Thomas Gosvig, i butterfly Karoline Nielsen og i frisvømning Ida Mikkelsen, vandt 4x100m holdmedley for mix-hold.
Svømmerne har i længere tid trænet hårdt op mod blandt andet dette stævne foruden klubmesterskaberne sidst i marts og Talent Cup, der afholdes i Skagen på lørdag d. 13. april. Svømmernes form er god og det er nu de rykker. Ifølge træner Stefan Sørensen kan vi forvente store ting af de dygtige svømmere på konkurrence-holdet i Skagen Svømmeklub. Det er ikke alle svømmere, der kommer hjem med medaljer, men alle svømmere har forbedret deres personlige rekorder og bragt sig tættere på eller forbi sine mål for sæsonen.
Resultater og mere info kan findes på www.skagensvoemmeklub.dk
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Succesrigt pokalstævne i Frederikshavn' til en bekendt