
Dragefilm i Skagen Bio
14. juli 2014 - kl. 6:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio byder i sommerugerne på film for alle aldre – og først i køen af spændende filmtilbud er en film for de yngre – Sådan træner du din drage 2. Det er en animationsfilm i 3D, og den har premiere på torsdag 17. juli. Filmen vises desuden onsdag eftermiddag i næste uge.
I filmen følger vi igen Hikke og hans drage, Tandløs, på helt nye vikingeeventyr på og omkring Berserkø. Mens Astrid, Svend Snotfjæs og alle de andre har travlt med at udfordre hinanden til drage-ræs (øens nye favoritsport) tager Hikke og Tandløs på lange flyveture og finder spændende nye verdener. Da de på en af deres ture finder en hemmelig ishule, der er hjem for hundredevis af nye, vilde drager og en mystisk dragerytter, ender de i centrum af en kamp for at opretholde freden. Hikke og Tandløs må stå sammen for at beskytte det, de tror på og indse, at kun sammen har de styrken til at ændre fremtiden for både drager og mænd.

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dragefilm i Skagen Bio' til en bekendt