
Erhvervspanel indsamlede 251.000 kr på 1 time
4. december 2014 - kl. 9:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
13 erhvervsfolk gav 1 time til Dansk Folkehjælp, Frederikshavn. I denne time ringede de rundt til virksomheder i deres netværk.
Resultatet blev et rekord stort beløb på ialt 251.000 kr., som går ubeskåret til indkøb af julepakker til enlige forsørgere med hjemmeboende børn under 18 år, og hvor familiens eneste indkomst er kontanthjælp eller lignende.
“Uddelingen sker efter ansøgning, og hvis antallet af godkendte ansøgninger ligger på niveau med sidste år, så vil dette resultat betyde, at vi kan imødekomme alle ansøgningerne” udtaler formand for Dansk Folkehjælp i Frederikshavn, Erik Sørensen.
Dansk Folkehjælp, Frederikshavn er fuld af stolthed over indsatsen fra Erhvervspanelet og taknemmelighed over de mange bidrag, som gør det muligt at sprede lidt ekstra juleglæde i måske 100 hjem i Frederikshavn kommune.
I panelet sad blandt andre Rolf Hauge fra vandrerhjemmet og Rikke Gandrup, direktør på Color Hotel Skagen.








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Erhvervspanel indsamlede 251.000 kr på 1 time' til en bekendt