
Nuværende og tidligerer frivillige brandmænd er i gang med at udskifte taget på "Godthaab".
Gammelt tag udskiftes
28. januar 2015 - kl. 10:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
“Godthaab” er i disse dage ved at få nyt tag. Det er Skagen Brandmandsforening der ejer bygningen, og det er medlemmerne selv der skifter det gamle slidte tag ud med nyt.
” Taget er meget slidt og vi har de gange det har sneet været ude for at tjekke for fygesne, fortæller Henrik Kristensen, der er bestyrelses medlem i foreningen.
Projektet har været på dagsordenen i bestyrelsen i lidt over to år, men nu er man så påbegyndt det store arbejde. Spærrene skal forstærkes og alle lægter er i så dårlig stand at de skal udskiftes, lige som der skal efterisoleres.
“Det er en stor udskrivning for vores lille klub, så vi har søgt nogle fonde, og har heldigvis fået positive tilbagemeldinger fra LAG Vendsyssel, Skagen Byfond og ENV Fonden. Deres bidrag gør vi kan få lavet det vi gerne vil, naturligvis på frivillig basis, udtaler Per Sørensen, der er formand for Skagen Brandmandsforening.
Nu håber brandmændene blot på godt vejr de næste par weekender, så “Godthaab” igen har tag på.
Alle tagpladerne er sponseret af CEMBRIT.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gammelt tag udskiftes' til en bekendt