
Formand for Skagen Erhvervsforening, Allan Kastor Andersen.
Generalforsamling i Skagen Erhvervsforening
15. marts 2015 - kl. 7:26 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 19. marts er der åben generalforsamling i Skagen Erhvervsforening, som bliver afholdt på Launis Fiskekonserves A/S i Aalbæk.
Generalforsamlingen er åben for alle interesserede og starter klokken 16.00 på Launis Fiskekonserves A/S i Aalbæk, der har mere end 50 års erfaring inden for forædling af fisk og skaldyr. Den familieejede virksomhed har omkring 130 erfarne medarbejdere, der leverer kvalitetsprodukter til både det danske og internationale marked. Virksomheden i Aalbæk råder over produktions- og forarbejdningsanlæg på sammenlagt 28.000 m². Direktør Ditte Nielsen giver ved generalforsamlingen et indlæg om virksomheden.
– Launis Fiskekonserves A/S har netop kunne fremvise et overskud på 15 millioner kroner sidste år, og de er en vigtig spiller inden for vores fødevarespor. Jeg håber, mange vil være interesserede i at komme og høre om virksomheden samt deltage i vores generalforsamling, siger Allan Kastor Andersen, formand for Skagen Erhvervsforening.
Dagsordenen er i henhold til vedtægterne: valg af dirigent, formandens beretning, godkendelse af den reviderede årsrapport, fastsættelse af kontingent, valg af medlemmer til bestyrelsen, valg af revisor, bestyrelsens forsalg til aktiviteter for det kommende år, indkomne forslag og eventuelt.
Man kan tilmelde sig generalforsamlingen via Erhvervshus Nords hjemmeside.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst: Pernille Urth, kommunikationskonsulent Erhvervshus Nord, telefon 61 28 75 17
Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord beskæftiger sig med den kommunale erhvervsindsats i Frederikshavn Kommune. Erhvervshus Nord er den samlede driftsenhed for erhvervsforeningerne i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har mere end 450 medlemsvirksomheder. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet. Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet. Læs mere på www.erhvervshusnord.dk


















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Generalforsamling i Skagen Erhvervsforening ' til en bekendt