
Amy Adams og Christoph Waltz i en scene fra Big Eyes. Foto: Scanbox Entertainment.
Ægteskabsdrama i Skagen Bio
17. april 2015 - kl. 8:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag 23. april er der premiere på et ægteskabsdrama – Big Eyes.
Kunstmaleren Margaret bliver skilt fra sin mand og må sørge for at få en fast indkomst, så hun kan beholde forældremyndigheden over sin datter.
Det er derfor en stor glæde, da hun møder maleren Walter Keane, som straks frier til hende og tilbyder at tage begge til sig.
Margaret maler billeder af børn med store øjne, og det varer ikke længe, før de bliver opdaget og stilen udvikler sig til en indbringende forretning. Der er bare den lille detalje, at det er Walther, der tager æren.
Så mens Margaret dagligt sidder og gemmer sig i sit atelier, suser Walther rundt med billederne og skaber sit eget navn på hendes bekostning. Lige indtil den dag, hvor Margaret får nok.
Big Eyes er baseret på den sande historie om maleren Margaret Keane.
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ægteskabsdrama i Skagen Bio' til en bekendt