
Deltagerne har overnattet på Color Hotel Skagen.
Nostalgi i byen
25. juni 2015 - kl. 9:45 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvis du ikke allerede har set en af de gamle Ford A biler, der kører rundt i byen, har du stadig chancen.
Dansk Ford A Klub er på deres 50 års jubilæumstur, hvor der er kørt fra Gedser til Skagen. Nogle af de 37 deltagere er kørt hjem igen, men nogle af de gamle biler er stadig at se i byen resten af ugen.
“På den lange tur fra Gedser til Skagen har vi, for ikke at generer trafikken for meget, holdt os til de små veje, så turen har været på ca. 700 km”, fortæller Torben Hyllehøj , der er formand for DFAK.
De ca 85 år gamle biler holder en fart på 50-60 km/t.
Dansk Ford A Klub (DFAK) blev stiftet i 1965 under navnet Københavns Ford A Klub, med det formål at samle mennesker med interesse for at restaurere og køre i Ford A. Klubben tæller i dag omkring 600 medlemmer i hele Danmark. Det er ikke nødvendigt at eje en Ford A for at være medlem af klubben.
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nostalgi i byen' til en bekendt