I et samfund med Sharia-love

En scene fra Timbuktu.

I et samfund med Sharia-love

18. september 2015 - kl. 7:32 - af

Nyhederne i tv og aviserne indeholder næsten konstant beretninger om hændelser i lande, hvor jihadister eller andre ekstreme grupper har taget magten og indført Sharia-lovgivning.

Filmen Timbuktu, som vises i Seniorbio i oktober, foregår i et sådant land – nærmere betegnet i det nordlige Mali hvor jihadister har taget magten – og med dem Sharia-lovgivningen.

Rygning forbydes, det samme gør musik. Og børnene får ikke engang lov til at spille fodbold.

I sansemættede, lyriske billeder oplever vi på klos hold, hvordan et samfund tvinges i knæ af islamiske ekstremister, der ikke gebærder sig meget anderledes end de nyhedsaktuelle Boko Haram.

Da Abderrahmane Sissako skrev filmen var det dog steningen af et ungt, ugift par i Mali, der var afsættet, men dermed stoppede rædslerne som bekendt ikke – hverken i Mali eller Nigeria.

I Cannes var Timbuktu en af de mest kritikerroste film og den blev belønnet med både Prix François Chalais og den økumeniske pris.

Billetter til Timbuktu kan nu bestilles på biografens e-billet.

Filmen vises, som de øvrige film i Seniorbio her i efteråret, tre gange. Det er tirsdag 6., onsdag 7. og torsdag 8. oktober. Alle dage er det klokken 10.30, og traditionen tro følger der en let frokost på Jakobs Café med i billetprisen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I et samfund med Sharia-love' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger