Foredrag og forsamling – Røde Kors’ medlemmer inviteres

Tre frivillige indsamlere fra Skagen; den årlige indsamling er blandt Røde Kors Skagens aktiviteter.

Foredrag og forsamling – Røde Kors’ medlemmer inviteres

14. februar 2016 - kl. 6:41 - af

Knap 80 personer og husstande i Skagen er trofaste medlemmer af Røde Kors – nu inviterer Skagen Røde Kors dem til at komme og høre om det lokale hjælpearbejde, som deres støtte muliggør.

Alle medlemmer er inviteret til at deltage i Skagen Røde Kors’ generalforsamling i Kappelborgs foreningslokaler kl. 19, tirsdag, d. 16. februar.

Skagen afdelingen har været i kraftig vækst de sidste par år. Takket være både medlemmerne og en stadigt voksende gruppe energiske frivillige har afdelingen kunne udvide sine tilbud i byen.

Julehjælp til udsatte familier; en dør-til-dør indsamling til fordel for hjælpearbejde både i udlandet og i Danmark; sprogtræning og andre integrationsaktiviteter for flygtninge; og en ugentlig venskabscafé på Kappelborg er blandt afdelingens faste aktiviteter.

Under generalforsamlingen vil medlemmer kunne høre om nuværende aktiviteter samt diskutere nye tiltag, der kunne sættes i værk i fremtiden.

Der tilbydes også en spændende fortælling fra Anne la Cour, Dansk Røde Kors’ asylchef, der vil berette om flygtningesituationen i Europa og her i Danmark.

”Vi har en helt fantastisk gruppe frivillige, og vi oplever herlig opbakning i byen,” siger Ciara Ní Riain, formand for Skagen Røde Kors. ”Vi glæder os til at vokse videre i 2016. Vi ser gerne, at vi bliver endnu flere for at kunne sætte endnu flere hjælpeaktiviteter i gang i Skagen. Vi håber derfor, at mange medlemmer vil komme og bidrage med deres idéer.”

Generalforsamling er åben for medlemmer af Røde Kors, og de har stemmeret under mødet. Tilmelding er ikke nødvendig, men man er velkommen til at notere sin deltagelse via Facebook-siden ’Røde Kors Skagen’. https://www.facebook.com/RoedeKorsSkagen/?ref=aymt_homepage_panel

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag og forsamling - Røde Kors’ medlemmer inviteres' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger