Bliv set – hørt – husket

Bliv set – hørt – husket

27. marts 2016 - kl. 6:17 - af

Om at være på og få det sagt.

Hører du til en af dem, der får sved på panden, hjertebanken eller anden ubehag ved tanken om at tage ordet, så er der masser af tips og gode råd at hente, når coach og skuespiller Sidse Berrit Kvorning holder foredraget ”Bliv set – hørt og husket” på Skagens Bibliotek, mandag den 11. april kl. 19.30.

Foredraget er baseret på Sidses Berrit Kvornings bog af samme navn som udkom i 2014.

Bogen henvender sig til folk, der gerne vil blive bedre til at tale i større forsamlinger, det kan være på jobbet, til eksamen, som foredragsholder eller den personlige tale til en der står en nær.

Sidse Berrit Kvorning har arbejdet mange år i Showbiz, og har personlige erfaringer inden for performance og projektledelse, som er relateret til formidling og kommunikation.

Hun er uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole, har spillet i alle medier – teater, revy, film, radio, film og TV – og i alle genrer lige fra Strindberg til Cirkusrevyen. Så som hun siger “Så jeg ved rigtig meget om at ’være på’”.

Sideløbende har hun produceret og instrueret egne forestillinger, koncerter og radioudsendelser. Det har givet hende inspiration til at formulere teknikker til netop det – og til at skrive bogen ‘Bliv set – hørt – husket’. Den indeholder enkle, praktiske værktøjer til at ‘være på’, og den er baseret på 12 års arbejde i Kvorning Kommunikation med kurser, foredrag, undervisning og 1:1 coaching.

Altid er performance udgangspunktet, det enkelte menneskes individuelle behov og udtryk er grundlag og basis – og personlig synlighed og gennemslagskraft er mål og formål. Få gode råd og tips til at ændre dét “at være på” fra at være en trussel til at være en fornøjelse.

Billetter kan købes på bibl.frederikshavn.dk eller ved personlig henvendelse på et af Frederikshavn Kommunes biblioteker.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bliv set - hørt - husket' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger