
Store krydstogts dag er i fuld gang
22. juli 2016 - kl. 12:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ca 3300 gæster er med de to krydstogt skibe “Mein Schiff 4” og “Seven Seas Voyager” der her til morgen anløb Skagen Havn. Der er indsat ca 30 busser til at fragte de mange gæster der ønsker at deltage på en af de mere end 40 ture, der er arrangeret i og omkring Skagen, men også til andre dele af Nordjylland.
Shuttlebusser kører i pendulfart fra skibene til auktionshallen med de gæster der ønsker at opleve Skagen på egen hånd. Der er også godt gang i cykeludlejningen, som “Cykel Ole” står for.
Kl. 15 afsejler “Mein Schiff 4” mens Seven Seas Voyager afgår kl. 18.00.
De 3300 passagerer der er ombord på de to skibe er det største antal krydstogtgæster, der hidtil har besøgt Skagen på én dag.
For lidt over et år siden anløb der også to krydstogtskibe på samme dag. Også den gang var “Seven Seas Voyager” et af skibene.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Store krydstogts dag er i fuld gang' til en bekendt