
Om man er en pige på 3 år der ønsker sig en barbiedukke eller en ung dame på 18 år der ønsker sig en vinterjakke, kan behovet være lige stort.
Ønsketræ er en stor succes
14. december 2016 - kl. 9:15 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Engleønsketræet er en stor succes, fordi det giver nogle mennesker og børn en gave som de ellers ikke ville kunne få.
Lene Kappelborg fortæller: Vi ved godt at det kan virke underligt at et barn kan være 23 år – men sådan har vi det jo ikke selv derhjemme”, udtaler Lene Kappelborg. Mine børn er stadig mine børn, selv når de er 30 år. Og jeg ville være utrolig ked af det hvis jeg ikke havde mulighed for at give dem en julegave.
Derfor har vi også syntes at det er ok at “børn” også kan være ældre. Vi kan stadig fornemme at de virkelig har brug for hjælpen og vil endog sætte endnu mere pris på at få en julegave.
Vi har også set at flere har ønsket sig en vinterjakke. Og det kan jeg jo godt forstå. Det er koldt i Danmark om vinteren. Og vi forventer jo ikke at det er en dyr jakke. Det er også muligt at finde vinterjakker til beløb på kr. 300,00 og det er også muligt at give en god jakke som er lettere brugt.
Så vi er glade for den opbakning vi har fået, og for den kæmpe store hjælp det er, at så mange vil bidrage. Vi fortsætter med at samle gaver ind, og vi glæder os til at uddele alle gaverne lige før jul.
Der er fortsat engle der bærer ønsker fra nogen der har et behov. Lad juleglæden komme over dig og hent en engel i Iscafeen.
Sådan gør man som giver:
Man tager en engel med et ønske fra træet, køber en gave og afleverer begge dele hos IsCaféen ved Bamsemuseet, der sørger for at indsamle og aflevere julegaverne til børnene inden jul.
Sådan gør du:
Vælg en engel med et ønske, du gerne vil opfylde (Pris 300 kr./gave) i Iscafeen.
Når du har valgt en engel, skal du henvende dig til personale i Iscafeen, da du skal registreres.
Køb gaven, og aflevér den i Iscaféen senest den 18. december.
VIGTIGT: Gem Englen, og aflevér det sammen med gaven. Der står et nummer på englen, som sikrer, at gaven når frem til det rigtige barn.
Iscaféen har åbent fra onsdag til søndag 10-17.
2 kommentarer til “Ønsketræ er en stor succes” under annoncerne.









_1.jpg)






Jeg vil starte med og sige fantastisk god ide og jeg håber det forsætter men vil samtidig sige jeg har selv hentet en engel med min datter på 11. det var ikke særlig lærerigt hun fik lov og vælge men gik ud af butikken efter hun længe hade set på træet uden engel. jeg fandt så en vi tog, jeg syntes jeg skulle kigge længe efter et julegave ønske til glæde for et barn. det hade jeg forventet det gik ud på, men måske har jeg misforstået det hele. jeg er helt klar på vi har mange der er kommet her til der intet har og en vinter jakke også kan være et ønske men jeg forventede julegaver til børn ikke voksne.
Hatten af for de mennesker der står bag dette gode initiativ!