Skagen d. - 7. årgang Nyheder til dig - leveret på en miljøvenlig måde ! - en SkagenMedia.dk produktion
Se MÆRKEDAGE og NAVNE på "BAGSIDEN" - DØDSANNONCER - nederst på forsiden

14. oktober 2012 - kl.14:25 - af: Michael Egelund (WebRedaktør)

skagenkajak_600x250

Så kom der en Skagenskajak


Der bliver bygget mange flotte skibe i Skagen, og nu også kajakker.

Hos Søren Wolthers i Hulsig, er der nu blevet bygget 2 kajakker, som er en blanding af gammel Grønlandsk byggemetode og nøje tekniske beregninger og erfaringer, fra vandet omkring Skagen.

John Jørgensen som var initiativtager til Skagen Havkajakklub havde længe gået med en ide og lyst til at bygge sin egen kajak, der skulle havde de egenskaber der gør at den er utroligt nem at sejle, stabil under alle vejr- og strømforhold samt ikke mindst er nem at lave Grønlandsrul i.

Søren Wolthers har gennem årene bygget flere kajakker af strip and build typen, så da han tilbød at John Jørgensen kunne få lov til at bygge sin kaj på hans værksted, var der ikke langt til handling.

Det blev hurtigt besluttet, at der skulle bygges 2 kajakker så der kunne spares med hinanden. Under byggeprocessen har de udviklet flere arbejdsmetoder som nok ikke er set før, og gør at det færdige resultat er som det er.

Søren og John bruger megen af deres fritid til at træne de forskellige Grøndlandsrul (ca. 35 forskellige)både i havet og i svømmehal, derfor var det utroligt vigtigt at udformningen af kajakker tilgodeså disse egenskaber.

Efter søsætning og afprøvning må det konstanternes at kajakker til fulde indfrier de indbyggede egenskaber.

Så på sigt vil man nok kunne se en del Skagenskajakker i området.

Se flere billeder her: www.photo2you.dk/gallery/kajak-daab

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

E-mail dette indlæg



5 kommentarer til: “Så kom der en Skagenskajak”

  1. Morten den: 14 oktober - 2012 17:24

    Smukt arbejde i har lavet !
    Morten Seidler

  2. Peter Strand den: 14 oktober - 2012 22:39

    Det var dog nogle af de smukkeste kajakker jeg længe har set.
    Håber en gang at få mulighed til at sejle i en – lunt vand og gode rul til begge byggere :)

  3. Peder Kristiansen den: 15 oktober - 2012 19:59

    Uden i øvrigt at have nogen som helst forstand på kajakker kan man vist godt ønske tillykke med det flotte resultat – super flotte detaljer og billeder fra dåbs-turen – håber I får mange gode ture i dem.

  4. Anders den: 15 oktober - 2012 21:03

    Se hele billedserien – det er på alle måder mageløst!

  5. Guri Pedersen den: 16 oktober - 2012 09:02

    Stort tillykke og super billeder. Glæder mig til at se jer og jeres flotte både “rigtig”.