Masser af aktiviteter i Skagen området i denne uge
2. februar 2009 - kl. 10:28 - af Hans Chr. Andersen
Her finder du en oversigt over denne uges aktiviteter i hele Skagen området.
Søndag d. 1. februar kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Badmintonhallen. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Søndag d. 1. februar kl. 13.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. Kom og hør alle de gode historier om livet og kunsten i Skagen omkring forrige århundredeskifte samt om museets aktuelle særudstilling. Gratis for museets gæster, når entréen er betalt.
Mandag d. 2. februar kl. 13.30-15.00: ”Alle mand til årerne” – gribende strandingsberetninger om Skagen fiskernes modige heltegerninger og de mange stormfulde forlis udfor Skagens kyst. Denne dag om ”Igotz Mendi”. Sted: Skagen By- og Egnsmuseum. Arrangementet er gratis for museets gæster incl. kaffe og lidt at varme sig på.
Mandag d. 2. februar kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse, de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig – på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 85,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.
Mandag d. 2. februar kl. 18.00: Højskoleaften med fællessang og spisning på Diget – Højskolen ved Skagen. Velkommen til en hyggelig aften med fællessang, samvær og spisning. Alle er velkommen.
Kl. 18.15: Spisning med to retter mad. Kl. 19.30: Fællessang v/ højskolelærer Eigil Olesen. Herefter kaffe/te. Entré: kr. 125,-. Tilmelding skal ske til højskolens kontor senest fredag den 30/1 kl. 12.00 på tlf. 9848 9011 eller diget@diget-skagen.dk.
Tirsdag d. 3. februar kl. 11.00-12.30: Guidet gåtur i Skagen. Om den gamle bydel Vesterby, dens gulkalkede længer, smalle stier og kunstnerboliger. Pris pr. pers. kr. 75,- incl. entré til Skagen By- og Egnsmuseum hvorfra turen også udgår.
Tirsdag d. 3. februar kl. 19.00: Bankospil i Klitrosen, Markvej 121A, Skagen. Arr.: Arbejdernes Radio og
Fjernsynsklub. Bemærk ny adresse !
Tirsdag d. 3. februar kl. 19.30: Bankospil i Aabæk Skoles aula. Arr.: Aalbæk Idrætsforening.
Onsdag d. 4. februar kl. 13.00-13.30: MÅNEDENS HISTORIE på Skagen By- og Egnsmuseum: Korte, men gode og spændende historier, der går tæt på forskellige emner, enkelte genstande eller livet i Skagen gennem tiderne. Februars historie bliver ”Mågesteg på menuen”. Gratis for museets gæster.
Onsdag d. 4. februar kl. 15-17: Eftermiddagsmøde i Skagen Sognehus, Kirkevej 7A, Skagen. “Et levende menneske – en levende filosof” V/Henrik Bang-Møller. Et levende foredrag om en af det 20. århundredes største danske filosoffer, K. E. Løgstrup.
Onsdag d. 4. februar kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. incl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk .
Onsdag d. 4. februar kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke. En halv times musikandagt.
Torsdag d. 5. februar kl. 14.00: ”Månedens billede” på Skagens Museum. Der fortælles om et udvalgt værk fra museets samling. Arrangementet varer ca. 20 minutter og er gratis for museets gæster. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.
Torsdag d. 5. februar kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. incl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk .
Torsdag d. 5. februar kl. 15-16: Lav din egen slikkepind – Besøg Bolcheriet® som er et vaskeægte bolchekogeri, og lav selv din egen slikkepind. Få hjælp af de professionelle bolchekogere, prøv selv og hyg dig sammen din familie. Forkæl familie og venner med en ægte håndlavet slikkepind som du selv har lavet… Eller spis den selv. Pris: 20 kr. pr. slikkepind. Tilmelding: senest dagen før inden kl. 15.00, tlf. 98 99 00 07. Børn under 8 år skal være ifølge med en voksen.
Torsdag d. 5. februar kl. 19.00: Foredrag i Virkelyst. Kirketjener Susanne Rubow med fortællinger fra sit liv. Pris kr. 45,-. Tilmelding til Bodil Sørensen, tlf. 98 44 41 97 el. 22 35 93 99 senest 2. februar. Arr.: SOF og Gigtforeningen i Skagen.
Lørdag d. 7. februar kl. 11.00: Michael og Anna Anchers Hus tilbyder gratis omvisning mod sædvanlig entré til museet. NB: Tilbudet gælder ikke for grupper.
Lørdag d. 7. februar kl. 14.00: Hygge i pejsestuen på ”Skagen Strand”. Lav dine egne vafler ved jeres eget bord. Pernille kommer og fortæller historier. Pris for vafler, kaffe eller varm chokolade kr. 40,- pr person. Er der plads i badelandet, kan I evt. hoppe en tur i bølgen blå til den nette sum af kr. 35,- pr person. Hotellets gæster har dog fortrinsret. Husk at bestille plads forinden på tlf. 98 48 72 22.
Søndag d. 8. februar kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Badmintonhallen. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Søndag d. 8. februar kl. 13.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. Kom og hør alle de gode historier om livet og kunsten i Skagen omkring forrige århundredeskifte samt om museets aktuelle særudstilling. Gratis for museets gæster, når entréen er betalt.
Søndag d. 8. februar kl. 15.00: Eksklusivt foredrag på Brøndums Hotel hvor Lektor i social psykologi,
Jan Brødslev Olsen, vil give en hyldest til det menneskelige under temaet ”Eventyrenes Psykologi”. Det er gratis at deltage men tilmelding er nødvendig på tlf. 98 44 10 55. Kaffe og kringle Kr. 75,-.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Masser af aktiviteter i Skagen området i denne uge' til en bekendt