Masser af aktiviteter i Skagen området i denne uge
9. marts 2009 - kl. 7:49 - af Hans Chr. Andersen
Her finder du en oversigt over denne uges aktiviteter i hele Skagen området. Mandag d. 9. marts kl. 13.30-15.00: ”Alle mand til årerne” – gribende strandingsberetninger om Skagen fiskernes modige heltegerninger og de mange stormfulde forlis udfor Skagens kyst. Denne dag om ”Mizpah”. Sted: Skagen By- og Egnsmuseum. Arrangementet er gratis for museets gæster incl. kaffe og lidt at varme sig på.
Mandag d. 9. marts kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse, de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig – på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 85,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.
Tirsdag d. 10. marts kl. 11.00-12.30: Guidet gåtur i Skagen. Om den gamle bydel Vesterby, dens gulkalkede længer, smalle stier og kunstnerboliger. Pris pr. pers. kr. 75,- incl. entré til Skagen By- og Egnsmuseum hvorfra turen også udgår.
Tirsdag d. 10. marts kl. 19.00: Bankospil i Klitrosen, Markvej 121A, Skagen. Arr.: Arbejdernes Radio og
Fjernsynsklub. Bemærk ny adresse !
Tirsdag d. 10. marts kl. 19.30: Bankospil i Aabæk Skoles aula. Arr.: Aalbæk Idrætsforening.
Onsdag d. 11. marts kl. 13.00-13.30: MÅNEDENS HISTORIE på Skagen By- og Egnsmuseum: Korte, men gode og spændende historier, der går tæt på forskellige emner, enkelte genstande eller livet i Skagen gennem tiderne. Marts måneds historie er ”Originaler og lune historier”. Gratis for museets gæster.
Onsdag d. 11. marts kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. incl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk .
Onsdag d. 11. marts kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke. En halv times musikandagt.
Torsdag d. 12. marts kl. 15.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 95,- pr. pers. incl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk .
Torsdag d. 12. marts kl. 15-16: Lav din egen slikkepind – Besøg Bolcheriet® som er et vaskeægte bolchekogeri, og lav selv din egen slikkepind. Få hjælp af de professionelle bolchekogere, prøv selv og hyg dig sammen din familie. Forkæl familie og venner med en ægte håndlavet slikkepind som du selv har lavet… Eller spis den selv. Pris: 20 kr. pr. slikkepind. Tilmelding: senest dagen før inden kl. 15.00, tlf. 98 99 00 07. Børn under 8 år skal være ifølge med en voksen.
Torsdag d. 12. marts kl. 19.30: Skagen Biografforening viser film på Skagens Bibliotek. ”HIMLENS HJERTE”, 2008, Instruktion: Simon Staho, Varighed: 95 minutter. ”Lars og Susanna er lykkeligt gift og har været det i tyve år. Venneparret Ann og Ulf kan også snart fejre 20-års bryllupsdag, og også de er lykkelige. Under en af de rituelle parmiddage, hvor vennerne spiser god mad og drikker årgangsvine, bliver emnet uroskab bragt på banen, og det sætter gang i en heftig diskussion, som får afgørende konsekvenser for de to ægtepar”. Medlemskab af biografforeningen koster kr. 100,- om året, under 18 år kr. 50,-. Girokort kan afhentes på Skagens Bibliotek.
Lørdag d. 14. marts kl. 11.00: Michael og Anna Anchers Hus tilbyder gratis omvisning mod sædvanlig entré til museet. NB: Tilbudet gælder ikke for grupper.
Søndag d. 15. marts kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Højen Station. Naturen er lige uden for døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Søndag d. 15. marts kl. 13.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. Kom og hør alle de gode historier om livet og kunsten i Skagen omkring forrige århundredeskifte samt om museets aktuelle særudstilling. Gratis for museets gæster, når entréen er betalt.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Masser af aktiviteter i Skagen området i denne uge' til en bekendt