Nye regler sikrer at spøgelse skibe snart kan hugges op
9. marts 2009 - kl. 10:14 - af Hans Chr. Andersen
Tv2Nord skriver at fiskerne snart kan ophugge ubrugte skibe uden at miste fiskerettighederne til dem. Det drejer sig om omkring 60 fartøjer landet over, som fiskere kun har købt for at erhverve sig fiskerettighederne, der er tilknyttet fartøjerne.
Hidtil har loven været således at fiskerne ikke har kunnet hugge de overflødige skibe op uden at miste fiskerettighederne. Men en ny bekendtgørelse fra Fødevareministeriet åbner nu mulighed herfor. Dette skulle gerne betyde at havnene ret hurtigt slipper af med de skæmmende skrog, forudser både Fiskeridirektoratet og fiskerne selv, som har haft store udgifter på at holde spøgelsesskibene flydende og forsikret.
Endnu mangler Fiskeridirektoratet dog at få de sidste detaljer på plads i det nye regelsæt. Men de nye regler vil fjerne de hindringer, fiskerne har haft for at have en økonomisk fordel i at hugge spøgelsesskibene op.
Hanstholm har haft særligt mange spøgelsesskibe liggende, men også i Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hvide Sande har der ligget nogle hen.
2 kommentarer til “Nye regler sikrer at spøgelse skibe snart kan hugges op” under annoncerne.
HVIS du hermed formoder, at du har fået en genial ide, så burde du måske købe de mange kuttere, og lave dem om til fine boliger.
HVIS du tror på, at du kan få de fornødne tilladelser, så har du jo en god ide.
HVIS du tror på, at storbyerne vil fylde havnene med gamle kuttere, tror jeg desværre at du bliver skuffet.
Men held og lykke med projektet.
Ku’ man ikke bare…?
Hvis det er rigtigt, og det betvivler jeg som sådan ikke – nu behøver man ikke at have små kuttere liggende, mens kvoterne sejler rundt med de store både…
Hvis det er rigtigt, og det betvivler jeg heller ikke, at beskæftigelsen er på vej ned og raske, friske og rørige mennesker i deres bedste alder skal til at gå ubeskæftigede rundt….
Hvis det er rigtigt, og det betvivler jeg på ingen måde, at turismen er stigende trods krise og andet her i byen og her på egnen ….
Hvis det er rigtigt, og det betvivler jeg slet, slet ikke, at de mangler boliger til studerende i København, Århus, Odense og Ålborg….
Ja hvis alle disse hvis’er er rigtige, burde man måske ombygge de såkaldte spøgelseskuttere til flydende overnatningsmuligheder, der kunne ligge til kaj hos os her oppe i turisthøjsæsonen og i den øvrige del af året ligge til kaj i universitetsbyerne.
Det ville give beskæftigelse til mange mennesker, boliger til trængende af forskellig slags og miljø, supermiljø i storbyerne og her hos os.
Venlig hilsen Per