Økonomisk situation årsag til ændringer på Bryghuset

Økonomisk situation årsag til ændringer på Bryghuset

11. marts 2009 - kl. 8:45 - af

I en meddelelse til Bryghusets auktionærer, oplyser bestyrelsen, at Brygmester René Diget Søgaard Sørensen nu også er Adm. Direktør. I meddelesen fremgår det desuden at, 2008 økonomisk har været et svært år for mange danske mikrobryggerier, og det har desværre også har været gældende for Skagen Bryghus.

Kombinationen af skærpet konkurrence på det danske ølmarked og stigende omkostninger til råvarer og lønninger har resulteret i et for Skagen Bryghus ikke tilfredsstillende økonomisk resultat i 2008.

Bestyrelse og direktion har som en nødvendig konsekvens af det økonomiske resultat i fællesskab gennemgået bryghusets forretningsgange og organisering med det formål at reducere væsentligt i de fremtidige økonomiske forpligtigelser. Dette arbejde har resulteret i en fælles beslutning om fremadrettet at reorganisere en række funktioner i Bryghuset og reducere væsentligt i lønsummen for at få balance i bryghusets driftsbudgetter.

I forlængelse af dette er der derfor indgået gensidig aftale mellem bestyrelsen og direktør Carsten
Østergaard om, at sidstnævnte fratræder som direktør i Skagen Bryghus med udgangen af september 2009.

Carsten Østergaard har været en uundværlig del af Skagen Bryghus siden grundlæggelsen i december 2005, og hans gode kvalifikationer som iværksætter og leder har i høj grad medvirket til realiseringen og udformningen af Skagen Bryghus til det høje niveau vi har i dag.

Arkivfoto: Adm. Direktør og Brygmester René Diget Søgaard Sørensen

Parløbet med brygmester René Diget Søgaard Sørensen har givet Skagen Bryghus et stærkt lederteam, og det er med stor beklagelse at vi må erkende at den økonomiske situation ikke tillader en videreførelse af dette parløb.

Carsten Østergaard vil frem til sin fratræden fortsat stå til rådighed for Skagen Bryghus og herigennem sikre en god overlevering til brygmester René Diget Søgaard Sørensen, som fremadrettet vil tegne Skagen Bryghus i tæt samarbejde med bestyrelsen.

Bestyrelsen oplyser desuden, at årets generalforsamling, afholdes lørdag den 25. april 2009 i Skagen Kultur & Fritidscenter.

En kommentar til “Økonomisk situation årsag til ændringer på Bryghuset” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Økonomisk situation årsag til ændringer på Bryghuset”

  • Det gør os ondt at det er nødvendigt med afskedigelser på Bryghuset,men det kommer vel ikke bag på nogen som verden ser ud i dag.
    Vi syntes at vi aktionæer skal hjælpe bare en lille smule ved at opfordre til at man ved generalforsamlingen kun giver een øl pr. pers. og derefter må enhver betale for hvad man vil drikke.
    Det er heller ikke nødvendig med store rabatter ved køb af øl ved samme lejlighed.
    Lidt hjælp til selvhjælp.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Økonomisk situation årsag til ændringer på Bryghuset' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger