Kongeskibet Dannebrog kommer til Skagen til august
18. marts 2009 - kl. 7:14 - af Hans Chr. Andersen
Skagen Havn ansøger Økonomiudvalget i Frederikshavns kommune om et tilskud på 450.000 kr. til dækning af markedsføringsudgifter og opbygning af sejler/VIP faciliteter udenfor loungeområdet i forbindelse med afvikling af Dragon Gold Cup 2009, der afholdes i Skagen i perioden 1. – 7. august 2009.
Til arrangementet vil der være kongelig deltagelse, idet Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen har bekræftet sin deltagelse. Endvidere vil Kongeskibet Dannebrog anløbe Skagen Havn i forbindelse med sejladsen.
Skagen Havn oplyser, at dragebåde er en sejlerklasse, der i sejlerkredse længe har været stor interesse for – både nationalt og internationalt – og at der forventes ca. 100 dragebåde fra mange lande i Europa.
Arrangementet afvikles i samarbejde med Kongelig Dansk Yacht Club, Skagen Havn, Frederikshavn Sejlklub samt Skagen Sejlklub. Der vil i forbindelse med arrangementsplanlægningen bleve taget kontakt til Frederikshavn Event for drøftelse af udvilkling af netværk og erfaringsudbygning i tilknytning til arrangementet. Det er således en videreudvikling af det koncept, der har været gennemført 2 gange tidligere. Arrangementet vil være med til at danne grundlag for, at Skagen også fremadrettet vil være attraktiv for denne type arrangementer
Skagen Havn anfører, at Frederikshavn Kommune vil få fordel af at støtte arrangementet på bl.a. på følgende områder:
- understøtte Frederikshavn Kommunes rolle som værtskommune for store højt profilerede sportsarrangementer
- stor national og international eksponering af Frederikshavn Kommune som et naturligt og meget velegnet sted for afholdelse af sejlsportsarrangementer
- udvikle det eksisterende brand og image på sejlsporetsområdet, idet Dragon Gold Cup er et sejlerarrangement med stor international og national deltagelse af sportsfolk på højeste niveau
- profilere den kommunalt drevne lystbådehavn i Skagen som en af landets travleste i sommerhalvåret
- bidrage til erfarings- og netværksudbygning indenfor kommunen som, helhed, og ikke mindst kompetenceopbygning, med henblik på samlet set fremadrettet at kunne afvikle tilsvarende store arrangementer
Afholdelse af Dragon Gold Cup i Skagen vil endvidere understøtte den del af det lokale erhvervsliv, der har bygning af store lystyachter som forretningsområde.
Kommunaldirektøren indstiller til Økonomiudvalget, at der ydes tilskud til arrangementet.
Udgiften foreslås afholdt af erhvervsudviklingskontoen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kongeskibet Dannebrog kommer til Skagen til august' til en bekendt