
Kommunevalg 2009 – SF som det 3. borgmesteralternativ
9. maj 2009 - kl. 7:22 - af Hans Chr. Andersen
På et opstillingsmøde har SF-Frederikshavn sammensat sin liste til kommunalvalget til november. Spidskandidat og dermed borgmesterkandidat bliver Paul Rode Andersen, nuværende byrådsmedlem og formand for Børne – og ungdomsudvalget.
Paul Rode Andersen udtaler: Nu får vælgerne i Frederikshavn 3 borgmesteralternativer at vælge imellem, når de den 17.november går til stemmeurnerne. Hvis de ikke længere kan forlige sig med det socialdemokratiske flertals politik, og hvis Venstre ikke er noget attraktivt alternativ, så byder SF sig til med en kandidat, der har 20 års erfaring i kommunalpolitik. Det er klart, at det kræver en øget vælgertilslutning til SF, og at andre partier også vil lægge mandater til en SF-borgmesterpost, uddyber Paul Rode Andersen.
Den øvrige SF-liste kom til at se ud som følger
2. Søren Visti Jensen, nuværende byrådsmedlem, A-kassemedarbejder 3F, Sæby
3. Brian Pedersen, nuværende byrådsmedlem, formand Dansk Metal, Sæby
4. Christina Lykke Eriksen, pædagog, Fr.havn
5. Aino Linkhorst, psykiatrisk sygeplejerske, Fr.havn
6. Lene Østner, førtidspensionist,Sæby
7. Jette Fabricius Toft, lærer, tidligere byrådsmedlem i den gamle Fr.havn Kommune
8. Ingolf Hedegaard, malersvend, Skagen
9. Erik Vium,arkitekt, Skagen
10. Mikkel Riber Christensen – formand for SFU.
På opstillingsmødet blev partiets valgprogram behandlet. Det skal nu igennem en sidste redigeringsproces, men hovedpunkterne bliver:
- Et opgør med centraliseringstendenser i storkommunen, hvor flere og flere funktioner samles i Fr.havn. Vægt på nærdemokrati.
- En klima – miljø – og energipolitik, der omsætter tankerne bag energibyen tilvirkelighed.
- Ro om skolestrukturen, så elever, forældre og personale ikke i en ny 4-årsperiode skal leve med usikkerheden om deres skoles fremtid.
- Bosætning. Via en kvalificeret skole -, pasnings – og ældrepolitik skal Frederikshavn være et attraktivt sted at slå sig ned.
- Til kamp mod ”store planer” om at privatisere forsyningsselskaberne og andre offentlige funktioner.
- Frederikshavn skal leve op til udnævnelsen som ungdomskommune, hvor også de 16-25 årige får en udfordrende og spændende by at leve i.
På opstillingsmødet blev Villy Andersen, smed på slagteriet i Sæby, opstillet til Regionsrådsvalget.
11 kommentarer til “Kommunevalg 2009 – SF som det 3. borgmesteralternativ” under annoncerne.
Man kunne måske også ¨håbe på at høre holdningen til det foreslåede tog fra de nye lokale kandidater Pia Karlsen, Søren Kjellberg og Niels Chr. Larsen?
Venlig hilsen.
Kære Saksen
Det kan jeg ikke forestille mig. Skagen skal ikke være et tivoli!
mvh
Paul Rode Andersen
Jeg håber ikke, at SF vil støtte det seneste påfund til oplevelsesøkonomien, som DR deadline omtalte som en joke, nemlig et futtog, som skal køre rundt i byen?
Det er iøvrigt en god idé som politiker at præsentere sig her i avisen.
Venlig hilsen.
Hej Paul
Da debatten omkring kulturhus gik i den gamle Skagen Kommune, var beløbet på 100.000.000kr. for at få Kappelborgskolen op at stå, i luften, et beløb, som aldrig er blevet modsagt.
Det er vel også derfor, at i, indtil videre, har afsat 63.000.000 i budgettet til Kappelborgskolen samt et beløb, som skal komme fra salg af ejendomme til projektet.
Der forelå et projekt om at bygge nyt kulturhus på noget af den kommunale jord, der ligger nede ved Skagen Kultur-og Fritidscenter, dette ville koste 30.000.000kr.
Dette kunne overhovedet ikke komme på tale i jeres verden, at andre steder end Kappelborgskolen kunne bruge, og i den famøse “afstemning” som fandt sted heroppe, kunne det slet ikke komme med!…smart.
Når man griber til handlinger som disse, og derved pådrager sig udgifter der er langt større, end de kunne have været, så er det billigt at skrive, at det er regeringens skyld, at der skal skæres rundt omkring. I er åbenbart ikke selv interesseret i at bruge pengene med fornuft.
Hilsen Sten
Kære Mette G. Andersen
Ja, SF ønsker at bevare en udstrakt grad af decentralisering i den nye storkommune. Børnene skal kunne gå i skole og passes i nærområdet. De ældre skal kunne plejes i nærområdet. De ledige skal kunne rådgives i nærområdet. Vi bestræber os på ikke at forringe den nærhed, der eksisterede i de gamle kommuner.
Hvis du ikke synes, SF’s finansieringsforslag er konkrete nok, sender jeg dig gerne vores ændringsforslag til budgettet.
Venlig hilsen
Paul Rode Andersen
Kære Sten Schou
Det beløb, du nævner for kulturhuset, ved jeg ikke, hvor du har fra. Det er langt fra det beløb, der er afsat i budgettet.
SF bakker op bag kulturhuset og har derfor måttet finde penge andre steder til at modvirke nedskæringer på de bløde områder. Det drejer sig som nævnt i en anden mail om besparelser på tilskud til erhvervslivet, beredskabet og det tekniske område.
Jeg lytter mig også til, at regeringen påstår, den har øget midlerne til kommunerne. Det har vi bare ikke mærket noget til i Fr.havn, for samtidig er der sat loft over udgifterne.
Venlig hilsen
Paul Rode andersen
Naturligvis er det regeringens skyld, at kommunen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, standardsvaret, på trods af, at der aldrig er tilført så mange penge til den offentlige sektor som der er de sidste år.
Men når nu det er så svært ved at få økonomien til at hænge sammen, kan du så forklare mig fornuften i at bruge op til 100.000.000 på kulturhus i Skagen, når man kunne få et spritnyt andetsteds til 30.000.000?….det giver i min optik et beløb på 70.000.000kr. til fri afbnyttelse til nogle af de formål du vil bruge penge på…..men det er vel også regeringens skyld?
Hilsen Sten
Til Paul Rode
Bare så vi har det på plads først – jeg har ikke i min post skrevet en disse om at kommunens økonomi har svært ved at hænge sammen på grund af den nuværende regering. Læg mig venligst ikke ord i munden.
Men jeg ville gerne, hvis du kunne være mere konkret, for det du skriver kunne med lidt god vilje tolkes som lavere sikkerhed og dårligere infrastruktur som betaling for at f.eks. børn og unge medarbejderne i Skagen skal blive ved med at have arbejdsplads i Skagen.
Borgerservice er der naturligvis ingen grund til eller logik i at flytte.
Dem jeg taler om er de nuværende – og tidligere medarbejdere på rådhuset, hvis funktion ikke er betinget af den fysiske tilstedeværelse i Skagen.
Eller I vil måske udvide decentraliseringen?
Måske kan du konkret give et eksempel på en ting du synes skal befinde sig i Skagen og så hvor pengene skal findes?!
På forhånd tak
Mette
Kære Mette G. Andersen
Du har ret i, at så længe vi har den nuværende regering, er det svært at få kommunens økonomi til at hænge sammen.
Vi må m.a.o. prioritere.
Vi vil ikke lægge stemmer til at lukke decentrale enheder i kommmunen ( skoler, institutioner, serviceforanstaltninger i øvrigt), fordi vi derved tapper lokalområderne for aktivitet, hvilket kan have katastrofale effekter for bosætningen.
Vi bliver nødt til at finde midler til bevarelse af de decentrale enheder, hvilket så i den aktuelle økonomiske situation går ud over andre områder: tilskud til erhvervslivet, beredskabet, det tekniske område.
Det er et dilemma, indrømmet. Men efter SF’s opfattelse er der noget, der er vigtigere end andet.
Paul Rode Andersen
Poul Rode Andersen er et godt alternativ til borgmesterposten.
SF er det eneste parti i Frh. byråd, som spekulerer på, hvordan pengene bruges og hvordan Skagens miljø beskyttes.
Den gl. venstre ledelse i Skagen byråd og udvalgsformandene har ikke vist sig hverken i stand til eller interesseret i at forsvare Skagen borgernes rettigheder og interesser, lige så lidt, som Venstre i Frh. kunne blive enige internt.
Man har ladet norske og svenske borgere ulovligt købe helårshuse som sommerhuse i Skagen. Man givet ulovlige byggetilladelser i håbevis,- accepteret sammentrængt byggeri (lille Nord, som er konkurs) Krøyers Hotel gl. Skagen, Skagen Nordstrand ( ulovligt inden for 3km fra kystlinien som sommer/helårsboliger ??
S bruger pengene, som om de vokser på træerne til alt muligt unødvendig pjæt, flytning i siloen, som viste sig at være sundhedsfarlig, ( den skulle har været revet ned i stedet for lejet at Kommunen)
S vil ødelægge Frederikshavns Miljø med et hav af vindmøller foran Hirsholmene.
Kommunen fattes penge – og selvom vi alle gerne vil have nærdemokrati, hvordan forestiller I jer så at det praktisk skal løses? Der er blevet brugt uhyrlige summer på kørsel til møder efter kommune sammenlægningen fordi vi er sådan en “lang” kommune.
Ved at samle administrationen i Frederikshavn og nøjes med Borgerservice og andre ufravigelige lokalt placerede instanser rundt om i kommunen spares der flere penge. For mig at se er nærdemokrati stærkt ønskeligt, men ikke på bekostning af borgernes skattekroner – hvordan vil I – helt konkret – løse det?
På forhånd tak
Mette G. Andersen