Cirkus Benneweis flytter pladsen på Gl. Landevej

Cirkus Benneweis flytter pladsen på Gl. Landevej

10. juni 2009 - kl. 7:03 - af

Cirkus Benneweis har i sidste øjeblik fået besked på at flytte cirkusplads i Skagen fra Nedre Mosevej til Gl. Landevej. ”Det er meget uheldigt, at kommunen pludseligt ændrer planerne – alle vores plakater er trykt”.

Det siger Freddy Bergmann Kolding fra Cirkus Benneweis og fortsætter:

”I slutningen af maj blev vi af en ingeniør fra Planlægning og projektering, Teknisk Service, Frederikshavn Kommune bedt om at komme til Skagen og se på pladsen på Nedre Mosevej og fortælle, hvad der skulle gøres, så den kunne blive klar til Cirkus Benneweis’ optræden. Vi kørte helt fra Herning til Skagen, da vi fik at vide, at det var en hastesag på borgmesterniveau. Til gengæld fik vi lovning på, at pladsen ville være klar til os torsdag den 11. juni”.

Aflysning af nedre Mosevej den 2. juni
”Vi har derfor annonceret og fået trykt plakater, hvor pladsen Nedre Mosevej fremgår. Og nu kan vi ikke være der, men skal optræde på Gl. Landevej i stedet for. Det kom der en mail om den 2. juni, hvilket er højst kritisabelt. Jeg har efterfølgende været i kontakt med ingeniør Torben Vilmar, Vejmyndighed, Frederikshavn Kommune, der blot beklager, at pladsen ’af flere forskellige omstændigheder’ ikke kan blive klar til os”, siger Freddy Bergmann Kolding, der nu ligger inde med en stor bunke plakater med den forkerte plads skrevet på.

Cirkus Benneweis’ håb er nu, at nogle medier vil gøre opmærksom på flytningen af cirkusteltet fra Nedre Mosevej til Gl. Landevej, hvor vi optræder den 11. juni 2009.

”Forhåbentligt finder vores cirkusgæster alligevel frem til os uden for meget bøvl. Vi gør, hvad vi kan i denne meget uheldige situation, har blandt andet rettet på vores hjemmeside samt sendt denne skrivelse ud”, slutter Freddy Bergmann Kolding, der dog glæder sig meget til at byde Skagensfolket velkommen.

En kommentar til “Cirkus Benneweis flytter pladsen på Gl. Landevej” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Cirkus Benneweis flytter pladsen på Gl. Landevej”

  • John Frederiksen

    ja typisk efter vi er kommer under frederikshavn.. det eneste rigtige sted hvor de kan være er hvor det har været i mange år altså ude på gl landevej, der er også pladser at parkere på

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Cirkus Benneweis flytter pladsen på Gl. Landevej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER