Fisk på Grill – 23. juni kl. 12-17 på Gammel Pier

Fisk på Grill – 23. juni kl. 12-17 på Gammel Pier

19. juni 2009 - kl. 7:59 - af

Tirsdag den 23. juni har byens borgere mulighed for at se og ikke mindst smage hvor lækre fisk og skaldyr kan blive på en grill. Alle – både børn og voksne – kan deltage. Ud over herlig grillet fisk vil der også være lækre danske Gourmet Rejer at smage direkte fra rejetrawlerne. Arrangementet foregår på Skagen Havn, Gammel Pier.

Anledningen til arrangementet er udgivelsen af det nye gratis opskrifthæfte, Fisk på grill, der en den tredje i serien af gratis kogebøger fra 2 gange om ugen.

– Jeg lover en festlig dag med masser af gode tilbud, og vi har naturligvis bestilt masser af fisk og opskrifthæfter hjem til dagen, så alle interesserede kan lade sig friste, siger fiskehandler Ole Mose Sørensen der er med til arrangementet.

I sommerperioden er det ofte pølser og bøffer, danskerne lægger på grillen, men man kan sagtens bruge grillhyggen til at leve op til ”2 gange om ugen”, når det gælder fisk.

– At grille fisk er ikke noget vi har så stor tradition for i Danmark. Men at grille fisk er meget nemmere end de fleste tror. Med et par simple tips kommer du hurtig i gang med at udvide hele grillmenuen. Siger formanden for Danmarks Fiskehandlere Søren Clausen.

Rekordforsøg i Rødspætteflåning

Ud over at byde på opskrifter og grillet fisk har fiskehandler Ole Mose Søren valgt at markere dagen med sin deltagelse i ”Danmarksmesterskabet i Rødspætteflåning.” Mesterskabet udspiller sig hos fiskehandlere over hele landet frem mod juli hvor den danske rødspættekonge eller rødspættedronning kåres.

– Formålet med det noget utraditionelle danmarksmesterskab er at sætte fokus på hvad en lokal fiskehandler kan tilbyde forbrugerne af alt fra friske fisk og skaldyr til viden om tilberedning, opbevaring og bæredygtighed, siger formanden for Danmarks Fiskehandlere Søren Clausen.

GourmetRejer til Skt. Hans

Nu er d. 23. juni hvor arrangementet holdes jo ikke en helt almindelig dag. D. 23. Juni er som bekendt årets længste dag med Skt. Hans Aften. I den anledning to rejetrawlere inviteret med til arrangementet da søkogte pilselv rejer til Skt. Hans mange steder er ved at være en fast tradition. Der vil være mulighed for at smage de lækre rejer og ikke mindst slå en snak af med folkene der til daglig betjener de store skibe.

Grillen er tændt fra 12 til 17.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fisk på Grill - 23. juni kl. 12-17 på Gammel Pier' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger