Politiet advarer mod mistænkelige “guldsælgere”
19. juni 2009 - kl. 8:10 - af Hans Chr. Andersen
Politiet fik sidst på eftermiddagen onsdag en melding om, at de såkaldte “guldsælgere” igen var på spil. Denne gang blev der solgt billige guldsmykker i Støvring, hvor en udenlandsk familie forsøgte at sælge guld fra en sort st.car (muligt en Ford) på gule udenlandske nummerplader.
Kl. 16.53 fik politiet en ny melding. Denne gang var der “guldsælgere” på spil ved benzintank syd for Hobro. Denne gang kørte man rundt i en blå Citroen på udenlandske nummerplader.
Politiet kan kun opfordre befolkningen til ikke at lade sig narre til at købe det “billige guld”. Det har intet med guld at gøre.
Ofte er der tale om flere sigøjner familier som følges ad i flok og på denne måde fører sig frem med aggresiv markedsføring.
Ofte omkring Motorveje/ ved tankanlæg/rastepladser. De giver den også ofte som “nødlidende” i nødsporet og får held til at standse forbipasserende.
De er meget mobile og flytter sig rundt i landsdelen på samme dag.
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt