
Drachmanns Hus modtager check på 45.000 kr
9. august 2009 - kl. 11:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mandag d. 10. aug. kl.19 overrækker Drachmannklubben en check på DKK. 45.000 til fonden for Drachmanns Hus v. formand Hans Nielsen.
Pengene er indkommet ved bortauktionering af et af kunstneren Finn Ulf Grabowski malet billede, hvor Drachmannpigerne optræder som modeller sammen med adskillige andre.
Billedet blev generøst doneret til Drachmannklubben som F. U. Grabowskis flotte bidrag til indsamling af likvider til en yderst tiltrængt og derfor gennemgribende og DYR restaurering af Drachmanns Hus. Måtte eksemplet give anledning til efterføgelse.- Ja, faktisk er dette allerede sket, idet køberen af billedet på stedet “gendonerede” billedet til Drachmannklubben med “gensalg” for øje. Hvilken gestus! –
Medlemmer af Drachmannklubben er meget velkomne til at overvære overrækkelsen.- Med venlig hilsen: Drachmannklubben og Drachmannpigerne
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Drachmanns Hus modtager check på 45.000 kr' til en bekendt