Fra Politirapporten: flere indbrud og knuste ruder
11. august 2009 - kl. 8:28 - af Hans Chr. Andersen
Rudeknusning hos Smykkeforretning i Skagen. En yngre mand udviste i nat en mærkelig adfærd. Han kørte på knallert til Smykkeforretningen på Sct. Laurentii Vej i Skagen.
Vidne så ham stille knallerten – fremtage en hammer og gå over til forretningen, hvor han knuste den 2 x 3 meter store forretningsrude, hvorefter han kørte bort.
Han beskrives som:
– Mand ca. 16 – 18 år
– 170 cm. høj og kraftig af bygning
– iført en hvid fleece trøje med hætte
Indbrud ved byggemarked
Indbrud ved byggemarkeder fortsætter. Denne gang gik det ud over Bygma, Kattegatvej i Skagen. Her fik ukendte gm. trykket en aluminiumsport ind og har bevæget sig rundt i lokalet. Det er uvist, hvad gm. har fået af udbytte.
Indbrud ved købmand i Skagen
Indbruddet fandt sted torsdag i sidste uge kl. 03.26 og kædes sammen med et indbrud samme sted et par dage senere omkring midnat.
Købmanden har alarm og video overvågning. Gm. må være den samme. Han har maskeret sig med elefanthue.
Ved det første indbrud blev udbyttet en Toshiba bærbar computer og noget så mærkeligt som 8 biografbilletter.
Ved næste indbrud gik pgl. målbevidst efter bl.a skrabelodder.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fra Politirapporten: flere indbrud og knuste ruder' til en bekendt