
Politi rapporten: Mistede violin samt PH lamper stjålet
18. august 2009 - kl. 7:40 - af Hans Chr. Andersen
Uheldig musikant mistede sin violin i Skagen. En 54årig musikant fra Ørum Djurs mistede natten til søndag sin violinkasse med violin og bue.
Efter at have underholdt en hel aften besøgte han sammen med et par kollegaer Night & Day Kebab Pizzahouse, Havnevej i Skagen.
Han satte violinkassen fra sig for at indtage et fortjent måltid. Da han ville tage kassen igen var den borte. Ingen har tilsyneladende bemærket den musikalske tyv.
PH-lamper stjålet ved indbrud i Skagen. Der blev i nat begået indbrud hos Skagen Trælast, Chr. Xs Vej i Skagen. Tyven opbrød døren i indgangspartiet og i forretningen blev der stjålet tre PH-lamper til en værdi af 20.000 kr.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Politi rapporten: Mistede violin samt PH lamper stjålet' til en bekendt