Tusind tak til Skagen fra Kamilla Juhl
30. august 2009 - kl. 9:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hej allesammen derhjemme… Så er jeg vendt tilbage til København efter en fantastisk weekend med hyldest i Skagen. Det var helt specielt at komme hjem til Skagen og jeg er virkelig glad for alle jeres lykønskninger, gaver, sms, blomster og jeg kunne blive ved.
Det er SÅ fedt at der er så mange af jeg der følger med i min karriere, og det betyder rigitg meget for mig med alt den støtte I viser mig og mine forældre.
ALLE i badminton danmark ved at jeg har været hjemme i Skagen, og mange er ret misundelig over jeg kommer fra sådan en fantastisk by 🙂
Som de fleste af jer nok har opdaget, så bliver jeg nemt rørt og den her oplevelse har virkelig printet sig i kroppen på mig. En ting er at have et mål, eller skal jeg kalde det en drøm, men det er noget andet at opfylde det. Det har været svært for mig at forstå hvor stort det her er, og i dag måtte jeg lige ind på nettet og tjekke resultaterne igen. – og jeg ser en liste hvor Kina har vundet de 4 andre kategorier.. og ud for mix er der danske flag og der står Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl… – Det er for vildt!
Tak for jeres støtte, jeg håber jeg kan få jer til at sidde og råbe og heppe i sofaen igen snart. – Og måske få nogen af jer til at græde igen.. hi hi.
Kamilla Juhl
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tusind tak til Skagen fra Kamilla Juhl' til en bekendt