
Finanskrisen findes også ude på reden
21. september 2009 - kl. 11:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fotoet viser M/S Arctic Discovery som endnu engang ligger for anker ud for Skagen, denne gang siden 14. august. Skibet er et af verdens største gastankskibe med en længde på 3 fodboldbaner og en bredde svarende til højden på det grå fyr. De 4 tanke på skibet er på 42 meter og kan tilsammen rumme 163.000 kubikmeter gas.
Kører man på landevejen ud til Grenen, ser det ud til at skibet ligger meget tæt på land, men dette luftfoto viser at skibet faktisk ligger meget langt fra land, formentlig ca. 3 km. Der er virkelig tale om et gigantisk skib.
For tiden ligger der mange skibe for anker i Aalbæk Bugt, hvilket er et resultat af den afmatning som har fundet sted som følge af finanskrisen.
Tak til Karsten Mose for foto og tekst
2 kommentarer til “Finanskrisen findes også ude på reden” under annoncerne.
Lige præcis dette fartøj ligger ikke på reden p.g.a Finanskrisen.Men mange af de andre gør. Arctic Discovery er et Transport og lager Fartøj som ligger her imens dens Søsterskib bliver tømt i F.eks New York. Det er bygget i samarbejde med Statoil og laster fast oppe i NordNorge på en Ø der er blevet jævnet ud til formålet. Øen hedder Melkøya. Flere af de andre fartøjer ligger fast på Skagen Red mens de venter på last fra et oliefelt det gælder B.l.a de Røde Tankere Fra Knutsen O.a.s. Flere af dem er bygget specielt til dette ene Felt som de modtager fra.Den ene `Siri Knutsen`er kaldt op efter oliefeltet Siri.
Martin Bork
Jeg vil foreslå dem som ikke har set det endnu, vente til det bliver mørkt og så køre ud til vippefyret. Der får man virkelig et flot syn hvor alt på skibet ligger badet i lys.