Fortsat mulighed for en hyggestund på bryghuset.

Fortsat mulighed for en hyggestund på bryghuset.

23. september 2009 - kl. 0:15 - af

Med weekendens skift i vejret må vi vist erkende at sommeren er ved at være forbi og efteråret har meldt sin ankomst. Men selvom det måske ikke lige er vejr til at sidde i gårdhaven længere, så er der fortsat masser af mulighed for en hyggestund på bryghuset.

Som I måske har bemærket, er bryghuset begyndt at holde lukket søndag, mandag og tirsdag, men på næste søndag, den 27. september, gør de en undtagelse. Her vil der fra kl.12 til 15 være mulighed for at nyde en god sild – og nogle af de andre gode produkter – fra Launis, sammen med en velskænket fadøl, alt sammen for kun kr. 99,-

Så hank op i partneren, naboen eller vennerne, og kom ind til et par hyggelige timer på bryghuset på søndag – så kan I jo også lige nyde den nye udstilling med den belgiske kunstner Corneille. Ham kan I læse mere om her: http://www.kunstonline.dk/profil/corneille.php4

3 kommentarer til “Fortsat mulighed for en hyggestund på bryghuset.” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Fortsat mulighed for en hyggestund på bryghuset.”

  • René Søgaard Sørensen

    Til Hans Pedersen.

    Tak for din interesse for bryghuset.

    Jeg vil garantere dig, at vi gør alt for at sælge vores øl, og at der er arbejdes hårdt for at holde alle omkostninger nede. Du burde have bemærket, at vores øl i år sælges som fadøl flere steder i byen, og jeg kan også fortælle, at vi har indgået flere nye aftaler med grossister i Danmark.

    Vores galleri og diverse andre nye tiltag, er kun en ekstra ting, som gerne skulle skaffe flere gæster i huset.

    Som aktionær i Skagen Bryghus A/S, skulle du gerne inden for de sidste dage, have modtaget et brev om situationen pt.

    Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.

    Mvh. René Søgaard Sørensen.

  • Hej Hans.
    Jeg vil i min kommentar ikke tage stilling til det du siger
    Men hvis du sidder som aktionær og mener at det der bliver gjort ikke er godt nok
    og du har bedre forslag er jeg sikker på at alle gode forslag vil blive modtaget med kyshånd.
    Diskussionen hører i hvert tilfælde ikke hjemme her.
    Med venlig hilsen
    Robin Thomsen

  • Endnu en meddelelse fra Skagen Bryghus om en dejlig sildetallerken, en lille menu ændring, en flot kunstudstilling, et grillarrangement i gårdhaven, en klovn til børnene, irsk folkemusik, en nicheproduktion af kunstnerøl og nu en ‘hyggestund’ med Launis produkter og belgisk kunst!!

    Jeg ryster lidt på hovedet.

    Det var formentlig de færreste der i sin tid købte aktier i forretningen pga. belgisk kunst, hygge og sildetallerkener!!

    Til foråret skal generalforsamlingen formentlig endnu en gang høre, at der ikke er positiv økonomi i driften, men at bestyrelsen og ledelsen gør hvad man kan. Tjaa. Betragtet lidt udefra og dømt ud fra lejlighedsvise besøg i baren, så ligner det unægtelig stille og hyggelig drift på autopilot tilsat en ny sildetallerken hist og her. Man undres. Hvis der fandtes et Bo Bech program for bryghuse, så er det altså nu jeg ville ringe til TV3.

    Hvor er fokus på kerneforretningen? Bruges tiden på at producere og sælge øl eller på at drive galleri og restaurant? Jeg kan blot håbe, at bryghuset har fokus på driften og omkostningerne. At der laves strategiske salgskampagner og fokuserede salgsindsatser, at der bliver solgt nogle øl, at der er særligt fokus på aftagere i lokalområdet, og at der er løbende dialog med og afsætning til byens restauranter. De mest oplagte aftagere bør jo i hvert fald tydeligt mærke at bryghuset findes.

    Det er vel nu eller aldrig, Skagen Bryghus? Sidste år var resultatet et minus på knap en million kroner. Hvad forventer I for i år? Hvordan er sommeren gået? Er der gang i forretningen? Og hvad synes I selv om kommunikationen ud til aktionærerne? Er I der, Skagen Bryghus…?

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fortsat mulighed for en hyggestund på bryghuset.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER