Oktober måned på Skagen By- og Egnsmuseum

Oktober måned på Skagen By- og Egnsmuseum

30. september 2009 - kl. 0:40 - af

Lune historier og tragiske forlis. Skagen By- og Egnsmuseum har et særligt øje til de små skæve fortællinger. I Skagens historie dukker navne op på personer, som må betegnes som virkelige anderledes, unikke og originale.
I oktober måned griber Skagen By- og Egnsmuseum igen fat i de originale og lune historier fra Skagen, når museets gæster præsenteres for blandt andet Tosse- eller Glade Elsie, den tilvandrede bøhmiske skomager Bonatzi og negerslaven Jan Letons tragiske liv. Museets formidlere har ligeledes fundet et udvalg af muntre anekdoter frem om skawboers uimponerede snak med velhavende sommergæster ved havelågen eller over en øl på havnen.
Det er ikke kun enkeltpersoners historier, der bliver fortalt. Der bliver også plads til historier om nogle af de mange strandinger ved Skagens kyster som medførte, at byens nøjsomme beboere kunne finde eller købe spændende varer: amerikanske stueure, tobak, smør, vin eller sjældne sydfrugter. I sådanne situationer blev der gjort mange fantasifulde krumspring for at komme i besiddelse af de eftertragtede varer. Månedens historie fortælles hver onsdag i oktober fra kl. 13.00 til kl. 13.30 og er gratis for museets gæster.

I oktober og november sætter museet igen fokus på de mange forlis, strandinger og redningsaktioner ved Skagen. Det sker ved en række gratis mandags arrangementer kl.13.30 under titlen ”Alle mand til årene”. Alle beretninger er på hver deres måde gribende. Nogle fordi de krævede mange menneskeliv, andre fordi de trods stor dramatik endte godt. Fælles for dem alle var det imidlertid, at de krævede mod og mandshjerte.

Hver mandag kl.10 køres en guidet cykeltur ”Skagen på kryds og tværs”. Turen giver et indblik i Skagens nyere byudvikling i tiden omkring 1900-30 og er tilrettelagt, så man blandt andet krydser rundt i byen ad smalle, skyggefulde og måske knap så kendte stier.

Hver tirsdag kl.11 er der på en guidet gåtur mulighed for at høre om Vesterbys særlige historie og udvikling. Begge guidede ture koster 75,-. Prisen er inkl. entre til museet.

For yderligere information:
Ane Bjerg Thomsen
Skagen By- og Egnsmuseum
Tlf.: 98444760

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Oktober måned på Skagen By- og Egnsmuseum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER