Lyrik, Jazz og humle på Skagen Bryghus

Lyrik, Jazz og humle på Skagen Bryghus

3. oktober 2009 - kl. 7:13 - af

SKAGEN LITTERATURFESTIVAL lægger ud med et arrangement på Skagen Bryghus, hvor Sten Kaalø inviterer os indenfor i det poetiske univers. I pausen kaster byens hypermusikalske tandlæge Poul Bendixen sig over tangenterne og leverer sammen med et par kolleger en gang svingende jazz, der passer perfekt til Kaaløs poesi og alt det livsalige øl, som strømmer ud af kobberkedlerne på bryghuset.
Arrangementet finder sted den første søndag i efterårsferien kl. 19.30. Billetter kan købes ved indgangen eller forlods på Skagen Turistkontor eller på skagenbilletten.dk

Sten Kaalø er født i 1945 og debuterede i 1969 med digtsamlingen “Med hud og hår”. Siden er det blevet til masser af poesi, prosa og skuespil – alt sammen med underliggende lyrisk stemme.
Dansk dramatik blev kraftigt fornyet med det herlige skuespil “Komedie i grænselandet”, hvor man møder Herman Bang og Holger Drachmann på et pensionat i Haderslev i 1906.
I 1992 blev Sten Kaalø ansat som frimenighedspræst i Bovlund i Sønderjylland, men inden da boede han en længere årrække i Skagen, hvor han satte sit muntre præg på byens kunst- og kulturliv. Opholdet i Skagen kan også spores mangfoldige steder i hans skriverier, f.eks. digtsamlingerne “Lys og mørke” og “Omstændigheder” samt i tekst- og billedfrisen “Og silden sover med hovedet nedad”, der blev illustreret af Poul Winther.
Og der kommer stadig digte fra Kaaløs poesiværksted, senest samlingen “Den sidste sne”, der udkom i år.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lyrik, Jazz og humle på Skagen Bryghus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger