Læserbrev fra Søren Visti Jensen: Den manglende pakke

23. oktober 2009 - kl. 10:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Så skete det igen. 100 arbejdspladser nedlægges på Martin. 100 familier berøres økonomisk i kortere eller længere tid. Ministrene har været på besøg i forbindelse med tidligere fyringer på virksomheder i vort lokalområde. Støjberg og Espersen holder øje med situationen, og lover ellers intet. Alt er som det plejer. Der er langt fra Christiansborg og til det virkelige liv med fyringer og arbejdsfordelingsordninger, der berører familierne i Frederikshavn, Skagen og Sæby.

Jeg er A-kassevejleder i denne virkelige verden og bliver daglig konfronteret med disse skæbner. Som sådan arbejder jeg også i Skagen, typisk et par gange om ugen, hvor jeg taler med en meget stor gruppe af fortrinsvis ufaglærte, der er helt eller delvis tilmeldt som ledige. Folk i vildrede, der har mistet deres arbejde. Folk der af akademisk uddannede ministre får at vide, at de bare kan finde noget andet. At der er jobåbninger overalt.

En pluskæbet knægt, der er politisk ordfører for det største regeringsparti, fortæller i TV avisen hvor let det er at få en plads i solen, bare man passer sit og opfører sig ordentligt.

Det er udgangspunktet i mit arbejde – udover at kontrollere og lave samtaler med de ledige på samlebånd – at fortælle om mulighederne for job. Give håb. Give råd. Lede på vej.

Og hvad har jeg så at gøre godt med, hvis jobbene ikke er der? Snoldede 6 ugers kursus efter eget valg indenfor de første 39 ugers ledighed. Herefter er det op til jobcenteret at aktivere de ledige med jobtræningsforløb, fortrinsvis som gratis arbejdskraft på underbemandede kommunale institutioner, i virksomhedspraktik eller i kløerne på de mange ”andre aktører”, der har specialiseret sig i at lave jobsøgningsforløb, hvor de ledige lærer at stå op om morgenen, skrive en ansøgning og hvordan man søger arbejde. Sidstnævnte forløb har jeg mange eksempler på ledige der har været igennem både 4 og 5 gange.

Det er ikke så sært at de fleste ledige efter nogen tid mister modet. Føler sig forfulgte, mistænkeliggjorte og udnyttede. Det er ganske enkelt for sølle. De der har modet til at tage vare om egen situation og har viljen til at gå i gang med et længere uddannelsesforløb, bliver bremset af lovgivningens manglende mulighed for økonomisk dækning. De der gerne vil have et ufaglært job, der bare ikke er der, føler sig latterliggjort gennem en endeløs række af jobsøgningsforløb hos skiftende private aktører. Sikke et spild. Det er jo ikke gratis for staten at drive et så effektivt kontrolapparat. De koster at betale private aktører penge for nytteløs samlebåndsaktivering, og de mange kontrollanter hos A-kasserne og jobcentrene skal jo også have deres hyre. Masser af penge til pisk og tommelskruer – ikke ret meget til gulerødder og konstruktiv dialog.

Jeg har arbejdet i dette system i 30 år, og aldrig har det fungeret så ringe som nu. At gøre Jobcentrene kommunale er kun endnu et statsligt stunt, med det formål at lægge ansvaret fra sig, og over tid hænge kommunerne op på udgifterne i forbindelse med en ukontrolleret stigende ledighed. Det vil Frederikshavn og andre udkantskommuner allerede om et par år komme til at sande på den mest bitre måde. Skagen er i særdeleshed hårdt ramt, men nedlæggelse af arbejdspladser i fiskeindustrien, og en turistindustri, der er meget følsom for konjunkturudsving.

Jeg har ikke nogen naiv tro på at et nødråb fra en person, der har hånden nede i pløret vil blive hørt – det ville i så fald være første gang – og at jeg også er lokalpolitiker gør mig sikkert bare endnu mere suspekt i magthavernes øjne. Alligevel kan jeg ikke lade være med at gøre mig nogle tanker om systemets uudnyttede muligheder, hvis man bare en enkelt gang havde mod til at tænke fremadrettet og stort.

Staten giver støttepakker i rigt mål for at puste liv i erhvervslivet og det hellige almindelige forbrug.

Vi har brug for en uddannelsespakke. En pakke der vender arbejdsmarkedspolitikken på hovedet. Der fremtidssikrer det danske samfund den dag udviklingen igen vender, så vi ikke atter oplever, at vi ikke indenfor landets grænser kan skaffe den fornødne arbejdskraft med de kvalifikationer som arbejdsmarkedet efterspørger.

Og det haster. Væk med alle begrænsninger for uddannelse af ledige. Læg kvalitet i uddannelsesforløbene og skrot alle de mærkværdige aktiveringsforløb, der kun er lavet for at leve op til den nuværende absurde lovgivning.

Og uddannelsespakken bør ikke kun omfatte de ledige. Også folk der allerede er i arbejde bør inddrages. Gennem rotationsordninger, hvor folk opkvalificeres mens de stadig er i arbejde, og hvor der i mellemtiden ansættes ledige på deres pladser. Der er rigtig mange personer på det danske arbejdsmarked der er både motiverede og kvalificerede til at efteruddanne sig, men afholder sig fra det, da den eneste mulighed for kompensation under uddannelse for tiden er en SU, som ingen etableret familieforsørger kan leve af. Væk med begrænsninger og frem med muligheder. Væk med småligt snæversyn og frem med motivation og tillid.

Det koster, vil regeringen sige. Ja, men det er dyrere at lade være. Regeringen har kastet milliardbeløb i grams for at kickstarte kapitalen, og givet ufinansierede skattelettelser for at fremme forbruget. Vi trænger til en pakke der underbygger og fremtidssikrer vores vigtigste ressource: vores fremtidige arbejdskraft. Og det kan kun gå for langsomt!

Søren Visti Jensen

A-kassevejleder

Byrådsmedlem for SF