Verdensballet i Skagen – også til næste sommer

Verdensballet i Skagen – også til næste sommer

30. oktober 2009 - kl. 0:18 - af

Det ser ud til at en tradition er skabt, i hvert fald kommer The Royal Ballet til Skagen igen næste sommer. Det er 3. gang. at danserne gæster Skagen, og igen er det Den Tilsandede Kirke som kommer til at danne den smukke ramme.

Operasanger og Skagensambassadør Jens-Christian Wandt er sammen med solodanser Johan Kobborg initiativtager til gæstespillet og glæder sig over at det også bliver muligt at vise Skagboerne verdensballet til næste sommer.

– ”Det er balletdansere der er utrolig efterspurgte, danser på verdens førende scener og er altid på farten, men de har tabt deres hjerte til Skagen. Både Skagboerne og og den stærke natur har givet dem uforglemmelige minder, og det gør at Skagen er blevet en fast del af deres turné” – siger Jens-Christian Wandt.

Hvem der kommer til at danse udover Johan Kobborg er endnu ikke helt fastlagt, dog er det sikkert at Prima Ballerina Alina Cojocaru er med. Hun regnes for verdens førende kvindelige balletdanser lige nu. Hun er født og opvokset i Rumænien, men har været tilknyttet Royal Ballet i London de sidste 10 år som kompagniets første-danser.

– ”Jeg er taknemmelig over at vi igen kan præsentere Verdensballet i Skagen, nu er det 3. Sommer i træk, så nu tør vi godt kalde det en tradition” – siger Jens-Christian Wandt.

Han lover at operaen også vil være med til næste sommer –

– ”det har vist sig at være en rigtig god kombination, at krydre de store balletter med arier og sange fra operaens verden, så det gør vi naturligvis igen, jeg håber at sopranen Ditte Højgaard som var med det første år, kan være med igen, men endnu er dette ikke helt fastlagt” – siger Jens-Chr. Wandt.

Forude ligger et stort arbejde med at få økonomien til at gå op –

– ”det kræver en hvis økonomi at kunne samle dette hold af verdenskunstnere, derudover at bygge scenen op ved Den Tilsandede Kirke, og alt det andet, rejser, hotel, forplejning, pr. og meget andet, men heldigvis har jeg haft nogle gode samarbejdspartnere, sponsorer, fonde og offentlige midler, og jeg håber at de alle vil være med igen” – siger Jens-Chr. Wandt.

Verdensballetten danser ved Den Tilsandede Kirke 19. & 20. juli 2010. Billetsalget åbner i begyndelsen af juni 2010.

 arkivbilleder: klik for at forstørre: 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Verdensballet i Skagen - også til næste sommer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger