Venstre bød på pandekager på torvet i lørdags
9. november 2009 - kl. 15:32 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På torvet ved vandkunsten, kunne de forbipasserende og handlende lørdag opleve, en ”pandekage – bager” i aktion. Nogle kunne måske fristes til at tro, at det måtte være noget med en optagelse i Guinness book of records. Hvorfor ellers stå en halvkold blæsende november lørdag formiddag og bage 250-300 amr. Pandekager, blot for at forære dem væk!?
Det var dog ikke noget præstationsforsøg – i den henseende. Det var såmænd blot Venstre Skagen, der benyttede formiddagen til at få sig en snak med de forbipasserende vælgere.
Formand for Venstre i Skagen (og byrådskandidat) Pia Karlsen, havde overtalt sin bedre halvdel Ronnie, til at trække i ”arbejdstøjet” og spendere lørdag formiddag sammen med sin ”viv” på en – for sikkert mange andre ægtepar – lidt utraditionel måde.
Og for det ikke skal være løgn, så gentager han og Venstre succes`en næste lørdag formiddag – samme sted.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Venstre bød på pandekager på torvet i lørdags ' til en bekendt