Udstilling åbner i “Strygejernet” fra i morgen
9. december 2009 - kl. 0:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Foreningen for By – og Landskabsarkitektur i Skagen og Råbjerg sogne udstiller modeller og tegninger af Skagen havn, by og omegn. Udstillingen kan ses på hjørnet af Sct. Laurentii vej og Kroghsvej i ”strygejernet” fra torsdag d. 10. december til og med torsdag d. 17. december kl. 15 – 17.
Udstillingen viser resultatet af en opgave, en række arkitektstuderende fra Aarhus arkitektskole har lavet under ledelse af arkitekt Paul Nedergaard, som er gammel skagbo og altid har kæmpet for autenciteten i byen. Han står bl.a. bag bøgerne “Huse i Skagen” 1 og 2, hvor de gamle skagenshuse er opmålt og beskrevet omhyggeligt.
Kommunen har fastsat rammerne for udviklingen og de unge har vist deres tanker om samme.
En anden gæv skagbo, Frede Svendsen, har i en årrække på sin side www.skagensiden.dk samlet alt om Skagen, gamle og nye huse, planlagte bygggerier og m.m., og han fik i søndags en erkendtlighed for sit store, værdifulde arbejde, en indrammet hånddekoreret tegning af Vippefyret, udført af arkitekt Daniel Nørskov Hansen, Skagen.
Flemming Stig, handelsstandsforeningen og ElektroMarine har velvilligt hjulpet med lokale og paller til udstillingen.
2 kommentarer til “Udstilling åbner i “Strygejernet” fra i morgen” under annoncerne.
Udstillingen vil være bemandet med en fra bestyrelsen hver dag fra kl. 15-17. De udstillede modeller tager ikke udgangspunkt i de vedtagne lokalplaner, men er et udtryk for “den frie tanke”. Kommunen har været behjælpelig med at fremstille plancer der viser de vedtagne rammer for lokalplanen for havnefronten.
Med venlig hilsen
Jens Daugaard
Tillykke Frede,
Stort tillykke med erkendeligheden og tak for den dejlige og informative hjemmeside, som er til stor glæde for mig og min familie der jo til dagligt ikke kan følge med i ny- og ombyggeri i Skagen
Torben Just
Hyldekrattet 38
2630 Taastrup
Sommergæst i Gammel Skagen i mere end 30 år