Nye folk og nyt materiel i 2009 på falckstationen

Nye folk og nyt materiel i 2009 på falckstationen

31. december 2009 - kl. 16:17 - af

Brandstationsleder Henrik Kristensen bød nytårsaftensdag velkommen til den årlige nytårsparade på Falckstationen. Der er i dag tilknyttet 27 mand til stationen i Skagen, 19 brandfolk og 8 reddere, og de kunne hører denne tale fra Henrik Kristensen:

” Sidste år på denne dag – Nytårsaftensdag – sagde jeg , at nu var det sidste år med vores gamle A-sprøjte !!. Der var nok nogle af jer der tvivlede på om det nu var rigtigt. Mange år har vi ventet og fået leveringen udskudt flere gange. Enten havde man ødelagt en af længere nede i landet, eller også havde man ikke fået bilen ordentlig væk fra fyrværkeri branden i Seest. Begge gange gik det ud over leveringen af vores nye A-sprøjte.

Men tirsdag den 7. Marts blev en stor dag – vi kunne endelig hente vores nye køretøj i Århus. Jeg tror at vi alle er enige om at der er sket en stor udvikling på de 29 år vi har haft vores gamle A-sprøjte !. Vi har nu et fortræffeligt sluknings tog med nogle af de nyeste hjælpemidler til vores rådighed, og inden længe, vil tankvognen også blive udskiftet med en ny, så materiellet er helt i top.

Nu er det jo ikke nok at have nyt materiel – det er fuldstændigt ligegyldigt om man købte endnu mere isenkram, hvis ikke man har folkene til at bruge det, men det har vi heldigvis i Skagen.

Jeg vil gerne have lov til at sige jer tak for et rigtig godt år, og stor ros til jer alle – jeg synes vi er på vej i den absolut rigtige retning.

Vi har haft et år der ligger på gennemsnittet af det vi har haft de seneste 10 år ( 44 brande i år ), og når jeg kigger ned over tallene med hvor mange brande den enkelte har været med ude til, ser tallene rigtig godt ud. Også ved brandøvelserne er deltagelsen stor og jeg håber at vi også næste kan holde den høje standard. Og så kommer der jo nyt blod ind i folden til at udvikle og afholde brandøvelser, så os der er blevet lidt for “rutinerede” kan træde lidt tilbage. Jeg glæder mig til at få både Brian og Tony på banen. Ingen tvivl om at de vil komme med nye tiltag og selvfølgelig også et stort tillykke med de overståede eksamener.

Inden for det sidste års tid har vi fået tre nye brandfolk, og et stort velkommen til jer , og jeg håber i vil gå til den på samme måde som vi har set nye folk gøre de sidste par år. Jeg er sikker på at hvis i er usikre på det ene eller andet, så bare spørg nogle af de gamle – de vil med glæde fortælle jer alt de ved. Vores motto er nemlig at alt vi laver er TEAMWORK, og det er lige før man kan sige lige som de tre musketerer: En for alle, alle for en.

Jeg vil slutte med at ønske jer og jeres familie et rigtigt godt nytår, og lad os så stå sammen om at gøre vores brandvæsen endnu bedre, og et rigtig godt sted at være ansat”.

klik på billederne for at forstørre


Årets Brandmand blev Per Sørensen.


Finn Miller Madsen er den brandmand der
har været med ude til flest brande, nemlig
41 af de 44 udrykninger.


Brandstationsleder Henrik Kristensen, med de
tre nyeste. Lasse Tryk, Ken Damm-Pedersen
og Søren Lundholm. Sidstnævnte vandt i øvrigt
brandmændenes indbyrdes konkurrence om
hvor mange brande de bliver kaldt ud til i løbet
af året.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye folk og nyt materiel i 2009 på falckstationen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger