Socialudvalget : Madpriser holdes i ro

Socialudvalget : Madpriser holdes i ro

14. januar 2010 - kl. 8:39 - af

Det nye socialudvalg i Frederikshavn Kommune har besluttet sig for at indstille til byrådet, at taksterne på mad til kommunens ældre holdes i ro. Det blev besluttet på det allerførste møde i det nye socialudvalg onsdag.
Politikerne er som udgangspunkt bundet af det budget, som det gamle byråd vedtog i efteråret 2009. Dengang stod det endnu ikke klart, at der var en ny lov på vej, som med virkning fra sommer 2010 sætter et loft over priserne på maden til ældre. Hvis Frederikshavn Kommune, som budgettet foreskriver, hæver priserne nu, vil det i givet fald betyde, at priserne skal sættes ned igen om et halvt år.

– Den zig-zag kurs ville være uheldig for vores brugerne, og derfor indstiller udvalget til byrådets godkendelse, at taksterne på madservice nedsættes til 53 kr. for hovedret og biret, og de gamle priser dermed fastholdes. Det kommer til at koste en mio. kr. det næste halve år, og de penge skal vi til at se på, hvor vi kan finde et andet sted. Vi her endnu ikke noget bud på, hvor det bliver, siger socialudvalgets formand, Peter E. Nielsen, Konservative.

Han er flere gange de seneste dage af pressen blevet spurgt om det rimelige i, at prisen stiger og har refereret til den beslutning, som den gamle byråd traf i forbindelse med budgettets vedtagelse i efteråret 2009.
– Fakta er, at mens prisen er blevet reguleret i en del andre kommuner, har den ligget fast i Frederikshavn. Nu besluttede byrådet i efteråret så at hæve prisen med virkning fra nytår, og ingen kunne dengang vide, at loven på området var på vej. Jeg kunne heller ikke forud for socialudvalgsmødet onsdag ene mand annullere en beslutning, som byrådet har truffet i 2009 i fællesskab, men jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes for os i socialudvalget at blive enige om denne anbefaling overfor byrådet. Man er nødt til at holde ord og være loyal overfor det budget, som vi har vedtaget i efteråret 2009, indtil man i fællesskab er enige om at ændre det, og det er vi nu, siger Peter E. Nielsen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Socialudvalget : Madpriser holdes i ro' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger