Nye forpagtere af Restaurant ( Café ) Hvide Klit
16. januar 2010 - kl. 0:25 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Golfklubben Hvide Klit har fået nyt forpagter par til den kommende sæson. Det drejer sig om Karin Landbo Mejlkjær, der er udlært køkkenassistent og tjener, og Nikolai Søby Larsen der er i lære som kok på Skagen Fiskerestaurant (udlært til sommer).
Vi har ændret navnet til Café Hvide Klit, da vi synes at det dækker bedre, fortæller Karina Mejlkjær og hun fortsætter: Caféen vil blive drevet med et fast menu – samt snack-kort, og der vil desuden være et tavlekort som dagligt ændres bl.a. med dagens ret- og andre menuer. Foruden menukortet vil der daglig være mulighed for div. forplejning til spillere på banen, både som koldt og lunt.
Nikolai Søby Larsen supplerer: På sigt er det vores plan at lave forskellige nye tiltag, så det evt. kan blive en forretning der kan være åbent det meste af året. Der påtænker vi mad ud af huset, fester og andre arrangementer i huset når dette kan lade sig gøre. Vi er ved at lave en hjemmeside som vi løbene vil holde opdateret med nye tiltag og meget mere. Adressen på den bliver www.cafehvideklit.dk .
“Det er med stor glæde at vi byder velkommen til Karin og Nikolai som de nye forpagtere af Restaurant, nu Café, Hvide Klit, og vi ser frem til et godt og forhåbentligt langt samarbejde, udtaler Jan Andersen (Jansen) , der er daglig leder af golfklubben. Vi er specielt glad for at det er to golfspillere, der kender en masse til forholdene i klubben der overtager forpagtningen.
Se mere om golfklubben her: www.hvideklit.dk
En kommentar til “Nye forpagtere af Restaurant ( Café ) Hvide Klit” under annoncerne.
Det lyder jo godt, med nogle dygtige folk og golfspillere, bare de husker at det er cafeen og ikke golfbanen der skal passes. Held og lykke og må håbe at banens medlemmer vil bruge cafeen og ikke sidde i forhallen med medbragte levnedsmidler.
Hilsen
Paul
¨på ferie