SIK´s Venner afholdt generalforsamling
3. februar 2010 - kl. 0:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fredag d. 29/1 havde SIK´s Venner indkaldt til generalforsamling. Som tidligere lokkede Vennerne med gule ærter, flæsk, pølse og haler til de som skulle have lyst til det. Inden der skulle spises bød formanden, Palle Steffensen velkommen til de 40 fremmødte.
Aftenens første punkt var valg af dirigent. Og som tidligere var Henning Jensen klar til at påtage sig de ærefulde hverv. Han kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt varslet med annonce i Skagen Onsdag og på SIK´s hjemmeside. Herefter gav han ordet til formanden for beretning for 2009.
Formanden startede med at takke alle som har været medvirkende til at Vennerne igen kan se tilbage på et godt og indbringende klub år.
I sin beretning kom Palle Steffensen ind på Fiskebordet, som trods dårlige odds med henhold til vejr kunne Vennerne frembringe det største overskud nogensinde. Her takkede han alle der har været med til at gøre det muligt, ikke mindst de mange sponsorer af fisk.
I samarbejde med SIK havde Vennerne igen i 2009 lavet træner-/ledertur. Det blev et vellykket arrangement om gentages igen i 2010 hvor turen går til Skaga Hotel i Hirtshals. Fra SIK´s Venners side lægges der stor vægt på dette arrangement idet de ser det som en kæmpe fordel for klubbens mange arbejdsbier at få en weekendtur hvor der kan snakkes om andet end fodbold.
I samarbejd e med ungdomsafdelingen har SIK´s Venner været med til at arrangere ”Aktivitetsdag” på Skagen Stadion. En dag hvor medlemmer med forældre og søskende hygger sig med aktiviteter som ikke altid har noget med fodbold at gøre. Efter løjerne på banerne er Vennerne klar med grillmad, vand og is til børnene og en øl til de voksne.
Vennerne har igen i 2009 arrangeret tur til landskamp. 24 var på tur til København for at se opgøret mellem Danmark og Polen. Selvom resultatet ikke var opløftende havde alle en rigtig god tur.
Formanden sluttede af med at takke vennerne i bestyrelsen for godt og konstruktivt samarbejde i det forgangne år. Det blev også til en stor tak til bestyrelsen i SIK for det samarbejde der har været i 2009 og håber det fortsætter i 2010.
Beretningen blev herefter overlagt til generalforsamlingen som modtog beretningen men klapsalver.
Næste punkt var kassererens beretning. Kassereren kunne fremlægge et regnskab som havde indtægter på ikke minde end kr. 241.543,00. Hovedparten heraf er Fiskebordet som gav et overskud på kr. 200.423,00. Pengene fra Fiskebordet som er givet direkte videre til SIK samt yderligere betalinger til arrangementer i ungdomsafdelingen, gør at SIK´s Venner kommer ud af året med et underskud på kr. 12.456,22. Venneforeningen har bestået i 30 år og har derfor opbygget lidt kapital til at klare år hvor de kommer ud med underskud.
Regnskabet blev anerkendt af generalforsamlingen.
Indkomne forslag var der ingen af så dette punkt var hurtigt overstået. Formanden var på valg men havde besluttet sig for at tage endnu en periode.
Fra bestyrelsen var Kurt Carlsen og Mogens Larsen på valg. Kurt modtog gerne genvalg men Mogens Larsen havde besluttet sig for at sige stop. I stedet for Mogens blev Jens Jørgen Hjortshøj valgt ind i SIK´s Venners bestyrelse.
Valg af suppleanter blev Jens Ole Sørensen og Søren Sørensen.
Under eventuelt blev der efterlyst oplysning omkring landskampsture. Bestyrelsen tog det til efterretning og lovede at der fremover vil bliver oplyst om ture på SIK´s hjemmeside.
Der blev spurgt om der kunne blive lavet arrangementer i klubben under Danmarks deltagelse i WM i fodbold. Her kunne der f.eks laves arrangementer med kamp på storskærm. Her spøgte dirigenten og sagde at han nok skulle tænke på de fremmødte når han sad i Sydafrika og så Danmarks kampe mod Holland og Cameroun. En af de fremmødte havde hørt at det danske landshold skulle på træningslejr i Skagen. Der har været forespørgsel herom men der er ikke endeligt lavet nogen aftale med DBU.
Herefter takkede dirigenten for god ro og orden og lukkede generalforsamlingen.
Inden generalforsamlingen kunne går over til de gule ærter skulle ”Årets træner-/leder i SIK vælges”. I år faldt valget på Tonny Frandsen som har været en del af SIK i mange år. Først med år som ungdomstræner , medlem af ungdomsudvalg og de sidste 2 år som træner for førsteholdet i seniorafdelingen.
foto og tekst: Michael Skinderhede Nielsen
foto øverst i artiklen : Årets træner-/leder i SIK, Tonny Frandsen modtog diplom og erkendelighed fra SIK´s Venner af kasserere Klaus Nielsen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SIK´s Venner afholdt generalforsamling ' til en bekendt