Påskeaktiviteter på Skagen By- og Egnsmuseum

Påskeaktiviteter på Skagen By- og Egnsmuseum

23. marts 2010 - kl. 0:54 - af

Da påskeharen tog springet! Sneen er endelig smeltet, forårssolen varmer og overgangen til lunere tider markeres med fejringen af påsken.
Ud over at være en stor kristen fest er påsken en ældgammel tradition, hvor lam, kyllinger, æg, påskeharer og gækkebreve i tidens løb har symboliseret blandt andet frugtbarhed og forår.
Mens gækkebrevet er en dansk tradition, der aldrig har spredt sig til andre lande, er den livlige påskehare engang en tidlig morgen hoppet over den dansk-tyske grænse. Den løb nordpå, og nu gemmer den også sine æg på Skagen By- og Egnsmuseum!
Derfor mangler museet en masse børn, som hver dag i påsken har lyst til at finde og tælle, hvor mange æg den snedige hare har gemt ude på museets område.
Som alle ved, kan æg trille, og da der er en høj bakke på museet, kan man næsten gætte sig til resten og forhåbentlig få lyst til at komme og være med, når æggene slippes løs d. d.29., 30. og 31. marts kl. 11!
Disse tre dage kan man kl.12-12.30 følge spændende børneomvisninger og høre om dramatiske strandinger, tapre redningsmænd og om hvordan det var at være barn i en fiskerfamilie i 1850.
”Alle mand til årerne!”, en barsk strandingshistorie mest for voksne, fortælles mandag kl.13.30-15. Gratis for museets gæster.
Om tirsdagen er der guidet byvandring i Vesterby kl.11-12.30, pris 75,- og onsdagen byder på Månedens historie: ”Det store hav – den fælles grav”, gratis for museets gæster.
Resten af påsken er der i museets åbningstid fra kl.11-16 sjove gør-det-selv aktiviteter. Du kan klippe dit eget gækkebrev eller være med til at pynte et flot påsketræ. Alle børnearrangementerne er gratis.
Museet er lukket 2.påskedag d.5.4.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Påskeaktiviteter på Skagen By- og Egnsmuseum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger