Mindeord fra Liv til Alexander Bindslev Rossing

Mindeord fra Liv til Alexander Bindslev Rossing

28. marts 2010 - kl. 0:47 - af

Jeg har fået æren af at skrive dette – og jeg vil ikke kalde det en artikel, men heller kalde det mindeord, eller et lys tændt, for en fantastisk lille dreng.
Alexander Bindslev Rossing fra Skagen, døde natten til tirsdag kl. 04.00, blot 4 år gammel. Han sov stille ind derhjemme, og kunne ikke have haft en mere fredfyldt død. Alexander havde Cockayne Syndrome, som er en søstersygdom til progeria, og som gjorde hans lille spinkle krop, ældre end han i virkeligheden var. Alexanders storebror Jakob døde i sommeren 2008, 4 år gammel, af samme sygdom. Alexander og Jakob er nu forenet i himlen, og er blevet til ”smukke sommerfugle” – som man kalder børn, som er gået bort på grund af Cockayne. På verdensplan er der 200-300 børn med Cockayne Syndrome, og Jakob og Alexander er de eneste i Danmark, som har fået stillet diagnosen Cockayne Syndrome type 2.
Alexander var altid en smilende dreng, og trods hans barske kriterier, kæmpede han sig igennem 4 år – som vil svare til 80-90 år, i vores kroppe. Alexander var en fantastisk dreng, som fik et smil frem på alles læber, som varmede indvendig, og som altid vil blive husket. I Oktober havde vi ”Butterfly walk”, og selvom at Alexander ikke er her mere, vil vi senere på året, holde en ny ”Butterfly walk”, med ham i vores hjerter – og der vil han altid være. Vi vil fortsætte vores danske forening ”Share and Care – Denmark”, til minde om Alexander, Jakob, og alle Cockayne børnene i himlen. Og til støtte for de levende Cockayne børn og deres familier, som går nogle svære tider i møde, velvidende om, at ulykken en dag også rammer dem – som den så ulykkeligt lige er gjort for os her i Skagen.
Alexander bliver begravet fra Skagen kirke på tirsdag kl. 11.00.
Jeg selv er desværre taget til Paris, og vil derfor skrive disse ord, som mine sidste til Alexander. Og skrive dem, med håbet og ønsket om en flot dag, tirsdag. Det har han fortjent! Jeg håber, og tror, at han ved hvor meget jeg holder af ham, jeg har hvertfald gjort mit bedste for at vise ham det.
”Gone from my touch, but never from my heart”
– Jeg vil aldrig glemme dig Sander!

Liv Lundholm Pedersen

 


Alexander og Liv

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mindeord fra Liv til Alexander Bindslev Rossing' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger