Kulturhus Kappelborg: Det første spadestik

Kulturhus Kappelborg: Det første spadestik

1. juni 2010 - kl. 0:50 - af

Nedenstående har vi modtaget fra Chresten Sloth Christensen. Den var til stede, da det første spadestik til Kulturhus Kappelborg blev taget: Fremtiden! Den var repræsenteret af børn fra Brovandeskolens SFO og af 7.a fra Hedeboskolen.

Det var disse repræsentanter for fremtiden, der sammen med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Mogens Brag, trak de første gulvbrædder op i den gamle gymnastiksal fra 1909.

Det var hårdt arbejde, for dels var brædderne tykke og af høj kvalitet, dels var de sømmet godt fast, men børnene mosede på det bedste, de havde lært. De ville have de brædder op! Fremtiden ville fortiden det godt og sige tak for dens indsats. Nu skal der nyt til.

Og netop den kendsgerning, at det var SFO – børn fra Brovandeskolen og nykonfirmerede unge fra 7. a på Hedeboskolen, der brækkede det gamle op for at give plads til det nye, kunne der godt være spundet en smuk historie omkring: hvis vore børn og unge ikke fremover befolker det nye kulturhus, bliver det et alderdomshjem, men det gør de, hvis de fra første færd oplever medejerskab til huset.

Der er endda den mulighed, at huset sammen med disse børn og unge kan trække nye børnefamilier til Skagen og dermed trække byen bort fra nedgang i børnetallet, vi nu i mange år har været vidne til, og som børnehaver og skoler allerede mærker i deres hverdag. Men det forudsætter, at skagboerne selv tager skeen i hånden og benytter 600 – års købstadsjubilæet i 2013 til følge op på det nye kulturhus med nye konkrete projekter, der giver arbejdspladser og oplevelser.

Derfor har kræfter i Skagen stiftet en jubilæumskomité for 2013, hvor vi allerede har inviteret børn og unge aktivt med i såvel det forberedende arbejde som i selve afviklingen af jubilæet. Hvis du, kære læser, også vil være med, må du gerne melde dig under fanerne hos chresten.sloth@skagennet.dk

En kommentar til “Kulturhus Kappelborg: Det første spadestik” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kulturhus Kappelborg: Det første spadestik”

  • Chresten Sloth Christensen

    Jeg havde desværre fået en forkert oplysning, da jeg skrev ovenstående. Det var Ankermedets SFO og ikke Brovandeskolens ditto, der var med til at tage første “spadestik” til kulturhuset. Undskyld SFO – Ankermedet!!

    Venlig hilsen

    Chresten Sloth Christensen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kulturhus Kappelborg: Det første spadestik' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger