ENV og Bredbånd Nord vil investere i fibernet til Skagen

ENV og Bredbånd Nord vil investere i fibernet til Skagen

18. juni 2010 - kl. 0:40 - af

Udrulningen af fibernettet i Danmark er i fuld gang, og nu kommer fibernettet også til Skagen. Fibernettets indmarch i Skagen skal ses som det lokale el-selskab ENVs initiativ for at støtte yderligere udvikling og vækst i Skagen.
Skagen er Danmarks nordligst beliggende by og, som den øvrige del af Vendsyssel, en del af udkantsdanmark. Skagen har et velfungerende erhvervsliv og er Danmarks mest attraktive turistområde. Alligevel har Skagen igennem de senere år været ramt af massiv nedgang i indbyggertallet fra omkring 12.000 til 9.000 personer. En udvikling, der ser ud til at fortsætte, og som vel nok er Skagens største udfordring som by.
At vende denne udvikling er en stor opgave og løses ikke med enkle midler. Men en af de vigtige parametre er en god infrastruktur – og her vil fibernettet spille en afgørende rolle. Et fibernet er som en motorvej – blot en digital motorvej. De nordjyske motorveje har betydet enormt meget for udvikling og vækst i byerne omkring motorvejene. På samme måde, vil fibernettet også bidrage til udvikling og vækst i lokalsamfundene.
”Højhastighedskomiteens tidligere ambition for højhastighedssamfundets udbredelse var en målsætning om, at 80 % af Danmark skulle garanteres 50/50 Mbit forbindelser i 2013. Siden har regeringen sat nye og langt mere ambitiøse mål, nemlig 100/100 Mbit til 100 % af Danmark i 2020. Dette ville være et kraftigt tilbageslag for Vendsyssel.” siger direktør i Bredbånd Nord, Carsten Jensen og fortsætter ”Kun få byer vil komme ind under denne målsætning – dog ikke Skagen. Set i lyset af denne teknologiske udvikling, er fibernettet derfor en nødvendighed for fremtidig vækst og udvikling af udkantsdanmark.”
Fibernettet er allerede etableret i dele af Skagen. I dag er der koblet flere erhvervskunder på fibernettet, ligesom også Skagen Nordstrand har fibernet. ”Vi er blevet positivt modtaget og hilst velkommen i Skagen.” udtaler Carsten Jensen, ”Den videre plan ligger klar – nu skal vi lige have afviklet sommerferien og umiddelbart efter går salgs- og gravearbejdet i gang i byen.”

Baggrundsinformation
Bredbånd Nord blev etableret i 2006 og er ejet af de tre elforsyninger nord for Limfjorden – ENV, Nyfors og ESV. Bredbånd Nord blev stiftet med henblik på at bidrage til den fortsatte vækst og udvikling i Vendsyssel.
ENV og Bredbånd Nord er begge lokale selskaber og ejet af de lokale el-forbrugere. Det er med andre ord borgernes egne selskaber, der nu vil investere i udvikling og vækst i Skagen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'ENV og Bredbånd Nord vil investere i fibernet til Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER