
Fra på mandag myldrer det med småfolk på gaderne
3. august 2010 - kl. 8:23 - af UGj
Pas på de nye børn i trafikken! I august måned kommer der mange nye, små trafikanter ud på vejene. Næsten 650 børn begynder i børnehaveklasserne i Frederikshavn Kommune. Det stiller store krav til alle trafikanter, skoler og ikke mindst forældrene. Trafiksikkerhedsudvalget og en landsdækkende kampagne vil derfor hjælpe forældrene med råd og vejledning, så børnene kan komme sikkert til og fra skole.
Børn kopierer forældrene
Det kræver en masse øvelse, hvis børnene skal udvikle sig til gode trafikanter. Børn bliver kun gode trafikanter ved selv at færdes i trafikken, og ved at forældrene går foran som gode rollemodeller.
Politiet vil i løbet af de første skole uger gennemføre massiv kontrol ved mange af landets skoler. Men kontrol gør det ikke alene. Det er vigtigt, at forældrene tager børnene i hånden, går ud i trafikken og træner i at komme sikkert gennem trafikken.
Gode råd til forældrene: Træn skolevejen med børnene vælg den sikreste vej til skole – ikke den hurtigste!
Husk cykelhjelm – både til små og store!
Vær en god rollemodel for dine børn: Stop ved rødt, se dig for, husk hjelm osv. Husk at børn ikke har samme udsyn som voksne – sæt dig på hug – i øjenhøjde med børnene får du en fornemmelse af, hvor lidt de egentlig kan se, når I f.eks. skal krydse en vej.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fra på mandag myldrer det med småfolk på gaderne' til en bekendt